JVB – Gode sportslige præstationer i vente
I eftermiddag slår Jydsk Væddeløbsbane dørene op for et interessant og spændende program på 8 løb. I dag afvikles der Liga løb samt indledende afdelinger af Preben Munchs Mindeløb.
Løbsdagen indledes kl. 14.00 og allerede i første løb er der lagt op til et løb med flere interessante heste. Der er allerede skrevet en del om Haut Doctor, inden hesten overhovedet nærmede sig et prøveløb. Den franske væddeløber bliver interessant at følge i debuten, hvor den møder heste som Livi Pasadena H M, Finest Aveve og Priogramvindertippede Jane Hall.


