Auktionsindkøbet kunne også anden gang
I fjor kostede Gloria Line (Great Challenger – Opera Line) 130.000 kroner på derbyauktionen. Gloria Line er, som navnet antyder opdrættet af Jørn Borch på Stutteri Line.
Som helsøster til Hoppe Kriteriumvinderen Whisper Line har hun papirerne i orden. I 2018 blev Jørn Borch opdrættede Flying Line solgt for 425.000 kr. Flying Line var auktionens dyreste hest det år
Flying Line er halvbror til Gloria Line, som i dag fortsatte de fine takter fra debuten. I dag kunne den velstillet hoppe sejre for anden gang i lige så mange starter.
I dag kunne Steen Juul køre til spids ind i første sving, og sidenhen kunne Gloria Line føre løbet til mål. Der kunne måske have været kamp om sejren i slutfasen, hvor Kent Friborg galoperede en topplacering væk, da han forsøgte at sætte det afgørende angreb ind bag Borups Viking. I stedet kunne Steen Juul og Gloria Line sejre i tiden 1.19,2/1800 m. Auto.
– Hun er meget ukompliceret, og der er ingen problemer med at komme højrevejen rundt for hende. Det blev ret sikkert, men havde selvfølgelig selskab i sidste sving, men det så jeg bare som en fordel, da hun sprang lidt uinspireret.
Hun holdt farten godt ned gennem opløbet, da den anden så galoperede sidenhen, fortalte Steen Juul i vinderinterviewet til Fast Track. –
Gloria Line passes i det daglige af Jens de Rosche, og ham har vi her på Travet.dk for nylig lavet et indslag om. Et indslag, der fortsat kan læses på linket her.
Se dagens sejr her.



