Auktion – Skuffende
Det er slået stort op på de sociale medier, men gårsdagens resultat var ikke prangende.
Her var 11 heste udbudt, men kun to heste blev formidlet. Det giver selvfølgelig spørgsmålet om markedet er ved at være mættet.
Det er fint at kunne udbyde 10, 15, 20 heste, men hvis kun halvdelen eller som her kun to af de udbudte heste opnår sælges mindstepris, så er det ikke ”sjovt” længere.
Der findes efterhånden mange auktionssider på nettet, og hvor enkelte startede som lyn og torden, så er der efterhånden langt mellem toppriserne på enkelte sider.
Der er altid købere til tophestene, mens det er sværere at få priser på de øvrige. Den seneste tid, har man også set i ind og udland at ejerne af de udbudte topheste ikke har været tilfredse.
De har ikke opnået den pris man håbede på.
TR Auktioner i aftes var endnu et godt eksempel på dette. Det var højeste salgspris 22.000 svenske kroner for en startklar traver, mens den 1-årige Queen of Djazz blev solgt for 10.000 SEK. Se hele auktionsresultatet her.
I den kommende uge er der efter vores kendskab igen tre auktioner på programmet i Norden. Der vil givetvis blive udbudt en del heste også på disse auktioner.
Spørgsmålet er selvfølgelig om salgsprocenten igen ligger på under 50 procent, som tendensen har været de senere uger, samt toppriser på under 50.000 kr.
Den kommende uge er der auktioner på TR Auktioner, Travera og Travauktioner. Vi har givetvis glemt en eller to mere.
Tre heste – Tabt tæt ved 70.000 kr.
Udbudt til salg på Travet.dk. Det er et tab på tæt ved 70.000 kr. på tre heste, man har accepteret indenfor den seneste uge, og spørgsmålet er udbudspriserne på Travet.dk kontra auktionerne.
Det er noget nemmere at sælge den samme hest til 50.000 SEK (33.000 DK) på auktion, end til 75.000 kr. + moms her på Travet.dk.
Lovely Gold – 20.000 kr.
Its Quite Easy – 23.000 kr.
Casablanca Broline 75.000 + moms.
Priser på auktion.
Lovely Gold – 6.000 kr.
Its Quite Easy – 12.000 kr.
Casablanca Broline – 50.000 SEK
Det giver et tab på tre heste på ca. 70.000 kr.
Det er værd at føle på, og spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor det skal være dobbelt så dyrt at købe på Travet.dk, når man kan købe samme hest til 50.000 SEK (33.100 kr.) i Sverige, mens den skal koste 75.000 kr. + moms på Travet.dk.
Det er noget anderledes vilkår at arbejde under, og vi ser dumme ud overfor dem vi har henvendt os til med sælges priser.






