Auktion – Rene Jonassen – Det kigger jeg efter
Her på siden, har vi tidligere lavet en række indslag med de aktive omkring auktioner, og hvilke kriterier de vægter højst, når de kigger efter hest.
En af de trænere, som vi i den forbindelse snakkede med, var Lunden-træneren Rene Jonassen.
Rene Jonassen har de senere år købt pænt ind ved de danske travauktioner.
– Det er et godt spørgsmål, som spænder bredt. Jeg kigger i første omgang på individet, da jeg gerne vil have fyldige heste. En anden ting, som jeg vægter højt, er hestens hove.
De skal være pæne, og hesten skal stå pænt på benene. Inden auktionen kigger jeg kataloget igennem og kigger på både mor og faren. Hvis jeg kan huske moderen for noget godt, så trækker det op.

“Har den pågældende hest nogle søskende, der har gået godt, er det også noget der trækker op. Jeg har tidligere købt en halvsøster til Henrik Thomsen-trænede Excuse Me på den baggrund.
Jeg kan samtidig gode lide anerkendte avlshingste og heste, der har vist de kan levere fine og holdbare heste.
Jeg synes ikke, at jeg vil ud og forsøge mig frem, og derfor er mit fokus på de mere etablerede hingste, afrunder Rene Jonassen. –
Rene Jonassen er en af de trænere, som vægter at have heste på ”hylden” til nye kunder. En virksomhedsform, hvor man indkøber heste for at gøre dem klar og sidenhen med salg for øje. En virksomhedsform, som vinder ind hos flere af landets trænere i disse år.
Foto Martin Timm Holmstav.





