Auktion i september – Der kan meldes nu
Travet.dk kører i denne måned en ny auktion. Det bliver den 26. september og frem til den 28. september.
I forhold til tidligere, så afslutter vi ikke auktionen en dag, hvor der afvikles løb på dansk grund. Det håber vi giver flere bydere/købere og en endnu større interesse for auktionerne.
Vi kommer igen til at markedsføre den kommende auktion i Norge. Vi oplevede under seneste auktion, at mere end 20 brugere fra Norge registrerede sig som potentielle bydere.
Alle oprettede bruger kan ligeledes være med i den kommende auktion uden at skulle oprette sig igen. Vi håber på denne måde, at vi kan fastholde og forhåbentlig udvikle en endnu større gruppe af potentielle bydere.
I Norge havde vi det norske medie Trav365.no til at markedsføre vores auktion, og planen er at gentage dette. Vi kan se flere fordele ved at markedsføre vores auktioner i både ind og udland. Der er plads til både ungheste, løbsheste og følhopper.
Vi har analyseret på tingene
Vi har allerede oprettet en begivenhed på Facebook, for at synliggøre auktionen. Vi kommer den næste måned til at oprette flere annoncer på de sociale medier, så vi kan komme bredt ud.
Det er en investering fra vores side, da vi ønsker at give de respektive sælgere de bedst mulige betingelser. I den forbindelse dribler vi let og elegant udenom Derbyauktionen og Aalborg-auktionen, så sælgerne på disse auktioner har et alternativ efterfølgende.
Vi har lyttet og kommer til at rette op til den kommende auktion. Vi kommer til at rette mindstebuddet fra 100 til 500 kr. hvilket flere har efterlyst, og her retter vi ind.
Auktionen i september er for alle, og der sættes ingen begrænsninger på tilmeldte heste. Det gælder følhopper, ungheste samt løbheste.
Information
Læs alle auktionsbetingelserne her.
Har man interesse i at benytte sig af auktionssiden, så er man velkommen til at kontakte Travet.dk på Ulrik@Travet.dk eller telefon 4242 9451.







