Auktion – Har i besøgt auktionssiden
Går man og søger information om den kommende derbyauktion og de udbudte heste, så er der allerede nu mulighed for læse.
På Facebook, har DTC oprettet en Facebook side, hvor man allerede nu er i fuld gang med at opdatere. To af de skrivelser, som findes allerede nu lyder således:
Travet.dk har oprettet en selvstændig menu, hvor alle vores nyheder om Derbyauktionen og Aalborgauktionen kan findes. En menu, der kan findes her.
Dominion Beach (us) med to afkom fra sin anden årgang
Dominion Beach er en af de første sønner i dansk avl efter den i de seneste sæsoner i USA altdominerende, Muscle Hill.
Dominion Beach, hvis moder er stjernehoppen Windylane Hanover, har fået en god modtagelse af de danske opdrættere, og dens første årgang tæller 29 heste, der får debut på landets baner i år.
På Derbyauktionen er Dominon Beach repræsenteret af de to godt trukne hingste, Nr. 27 Igenogigen Og og Nr. 37 Johnson.
27 IGENOGIGEN OGer moderen Be My Shadow’s første afkom. Hun kommer selv ud af en meget stærk familie, der i flere led har lagt en række klasseheste.
Mormoderen, No Comment 14.1a, er moder til Cool Shadow 12,6a-501.427 kr., som blandt andet var anden i sit Derby og Dusty Shadow, der også var anden i sit Hoppe Derby og gik 13,5a-744.119 kr. Et tredje fint afkom er Fly High Shadow, der virkede som en tophest som 3 års med vinderrekord *14,2a. Et fjerde familiemedlem er Golddigger Shadow med 2 år 17,3a og 3 år 16,0a.
I stammen findes også No Comment’s storebroder, Leader Chip, 12,2a og over en million på kontoen og en andenplads i Derby’et, samt dens franske storebror Volcan d’Urcy 12,2a og over 2 mio.
37 JOHNSONkommer fra en af de bedste hoppelinjer i dansk avl, hvor der næsten er garanti for kvalitet.
Tredjemoderen Signe, var en stor, kraftfuld Francis Senator-hoppe, der i midten af 70erne travede 21,8 i snorene og tjente 31.600 kr., hvilket ikke var dårligt på de tider.
I avlen blev hun fra begyndelsen en markant hoppe med årgangshesten Granada 16,8a-137.400 kr. og året efter fulgte den store stjerne, Hairos, der for sin træner John K. Hansen (som John Køhler hed på det tidspunkt) og familie fik en imponerende karriere med en andenplads i Derby’et og derefter den helt store triumf med sejren i Copenhagen Cup. Hairos gik dansk rekord med 12,3a og tjente 1,4 mio.
Siden hen fulgte Netted-datteren Ligne 17,1a-155.900 kr, der også hørte til toppen af årgangens hopper.
Ligne blev en tophoppe i avlsboksen og flere grene i familien har sit udspring fra hende. Her tænkes blandt andet på Folketidende 14,2a, Sound of Music (se nr. 26 Inferno Shadow) 14,1a-220.203 kr. og moderen til Nr. 37 Johnson, Nigne Vang.
At Ligne så også er moder til et af de største unghestetalenter nogensinde, Derbyvinderen og vinderen af internationale storløb, Esterel Sunset 3 år 12,5a-2,5 mio., understreger bare styrken i stammen.
Nigne Vang har sit første afkom i Vang 4 år 13,8a-176.971 kr. og placeret i flere storløb og har fulgt op med årgangshoppen Blowmywhistle 12,7a-66.637 € og placeret i Kriteriet, samt Captain Morgan 12,8a-97.915 €.
Har i læst denne
Vores store søskende har lige vundet 3-års prøver på JVB.
Nr. 34 IN MY WAY DAMGÅRD‘s storebror Gateway Damgård har tidligt vist sit talent, da den allerede i sin anden start som 2 års gik 16,6a.
I år er hingsten kommet tilbage i en rigtig fin udgave og har vundet fem sejre i seks starter. Og altså senest en sikker sejr på 18,0a-2360m. Næste opgave er Grand Prix’et.
Gateway Damgård er moderens fjerde afkom og absolut ikke det første, der har vist gode anlæg for jobbet. I søskendeflokken findes Apollo Damgård (Brandy dei Fiori (i)) 11,2a-675.194 kr., der har flere flotte placeringer i klassiske løb på sin meritliste og hoppen Elvira Damgård 13,7a-107.990 kr., der som vinder har travet 13,9a.
Faderen til In My Way Damgård er norskfødte Papagayo E, hvis karriere har internationalt snit med sejr i Gruppe 1- løb og en andenplads i Solvallas Jubilæumspokal. Rekorden er 09,5a og indtjeningen flotte 8, mio. kr. Hingstens ældste afkom er 2 år i 2021, og der har været meget stor efterspørgsel efter Coktail Jet-sønnen.
Nr. 35 JUVEL LINE er moderen Opera Line’s ottende afkom og samtlige foregående syv har startet – hun er altså en 100% producent. Og kvaliteten har der heller ikke kunne klages på. Hendes første afkom er Whisper Line, en helsøster til Juvel Line, der tidligt dokumenterede høj klasse med sejr i Dansk Hoppe Kriterium og sejr i Hoppe Derbyprøve. Whisper Line gik *15,2a som vinder i 3 års sæsonen og 13,8a.
Den tre-årige Gloria Line er endnu en helsøster til Juvel Line, og som sin storesøster Whisper Line er der tale om en hoppe med klassiske ambitioner og evner der modsvarer disse. Efter en fin debutsæson er hun kommet stærkt tilbage i denne sæson og ligner en af årgangens bedste på spindesiden, hvilket sås senest, hvor hun efter en flot og sej afslutning fik kæmpet sig forbi Golden C N i en prøve til JVBs 3 års Grand Prix. Gloria Line står med 216.750 kr. på bankkontoen før årgangens klassiske løb afvikles.
Mormoder er “Diplomhoppen” På’en Igen Frøkjær, der har haft en meget flot avlskarriere. Hoppestammen er en af de klassiske med mange stjerner på listen.
Faderen til Juvel Line, den flerdobbelte avlschampion Great Challenger (us), behøver ikke mange ord med på vejen. Hans meritliste tegner et billede af en avlshingst, der producerer stjerner af begge køn. Blandt hopperne kan nævnes C D 11,4a, Patricia Hastrup 10,2a og Hoppe Derby-vinderen Bikini *12,3a.
Facebook siden kan findes på dette link.