Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Apollo Damgård vinder Bornholmsmesterskab 2021

Årets højdepunkt på Bornholms Brand Park er netop afviklet og Bornholmsmesterskabet blev en herlig sportslig oplevelse, hvor deltagerne gav hinanden kamp til stregen.

Vinder af Bornholmsmesterskabet blev Niels Kristian Hansen og Apollo Damgård efter et herligt løb, hvor der blev givet og taget undervejs. En sportslig lækkerbisken blev serveret på den bornholmske oval.

Der havde på forhånd været snak omkring starten af løbet. Hvem ville byde spilfavoritten Jetset Onion op til dans fra start, og det svar fik man omgående.

Jetset Onion formåede lige akkurat at svare Stand And Deliver ud fra start, mens Stefan Lind-Holm opgav ikke sit forehavende. Det gik stærkt ud på første langside, hvor Kenn Christoffersen og Jetset Onion slog på en galop og så gik spidsen til Stand And Deliver.

De første 500 meter blev afviklet efter 1.13,1. Det var tydeligt at Stefan Lind-Holm forsøgte at dæmpe tempoet, og det lykkedes også. Den førende fik frem udvendigt den tidligt galoperende Jetset Onion.

Stald evigglad 22 august 2021 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 8507

Det gav en perfekt rejse til Akermann og Rene Kjær, der havnede i andet par udvendigt. Et godt løb fik også Apollo Damgård, der fik en fin rejse bagved den førende Stand And Deliver undervejs.

Den førende Stand And Deliver afviklede 1000 meter efter 1.16,5, og der var ikke de store forskydninger med to omgange til mål. Stand And Deliver så fin ud i spids, og Stefan Lind-Holm holdt sig orienteret med konkurrenterne.

Den første til at tage initiativ var Mads Petersen bag Aros Line, og denne fik på bagerste langside Akermann ud foran sig. Det gik igen stærkt på den sidste langside, hvor Akermann kom i et godt angreb.

Akermann fik overtaget ved opløbets start, men som en raket ud af en kanon kom Apollo Damgård fri af inderbanen, og kunne i en hastig afslutning sejre i tiden 1.18,0/2440 m. Auto.

Vinderhesten ejes af Stald Evigglad og er opdrættet af Kresten Andreasen.

Præmie: 25.000 kr. – Se løbet her.

Foto af Torben Ager/ Travfoto Bornholm

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet