Anderledes vinkel på to finaledeltagere
Vi har haft stor succes med at sælge kvalitetsfulde heste gennem vores salgsmenu.
I går kunne vi se resultaterne af to af disse salg under prøverne til Jydsk 4-årings Grand Prix og Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix.
I 2021 formidlede vi følhoppen Nebula of Music, som siden har avlet Karley D C.
Den 4-årige hoppe vandt i går sin prøve til 4-årings Hoppe Grand Prix og regnes nu som en af de klare favoritter til finalen.
Michael Lønborg står for den daglige træning.

Knight’n Day Keka
Knight’n Day Keka kvalificerede sig ligeledes i går til Jydsk 4-års Hoppe Grand Prix. Historien bag denne succes er, at vi både har formidlet moderen og været en del af processen omkring hendes afkom Ligoogoo Keka.
Moderen, Iponema, blev oprindeligt købt som åring på en auktion i USA for 22.000 dollars. I 2020 blev hun erhvervet til Danmark af Torkild Lund for 80.000 SEK.
Iponema, der har 11 sejre og en samlet indtjening på 700.000 SEK, har fået tre afkom i Danmark: Knight’n Day Keka, Ligoogoo Keka og Ned Wood Keka K K.
Ligoogoo Keka blev solgt på en af vores auktioner. Flere af de udbudte heste fra disse auktioner har siden opnået flotte resultater.

Købt tilbage på auktion
Knight’n Day Keka blev i 2022 udbudt på Derby Internat Sale, hvor hoppen blev købt tilbage for 50.000 kr. Idag ejes Knight’n Day Keka af Kim K. Hansen m. Flere
Knight’n Day Keka startede hos Martin Hansen, for sidenhen at gå til Lillian Uglebjerg.
I 2024 blev Knight’n Day Keka handlet til sine nuværende ejere og gik i træning hos Kim K. Hansen i Skive.
I går klarede Knight’n Day Keka cuttet til Jydsk 4-års Hoppe Grand Prix.
Fotos af
Burt Seeger
Hesselborg Foto.
[useful_banner_manager banners=11 count=1]
[useful_banner_manager banners=32 count=1]






