Aarhus med flot program
Danmarks største amatørløb afvikles i eftermiddag på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus.
Med fine 37.500 kr. til vinderen af finalen har ATAK’s Fødselsdagsløb i Aarhus gennem mange år været betegnet som Danmarks største amatørløb. I eftermiddag afgøres 2023-udgaven af det traditionsrige opgør.
Tidligere vindere er fundet både blandt opkomlinge fra grunddistancen og meget rutinerede heste fra enten 40 eller 60 meters tillæg, og der synes også i år at være chancer fra flere kanter.
Gennem hele 2023 har Jydsk Væddeløbsbane kunnet konstatere øget tilstrømning af tilskuere til løbsdagene og heriblandt mange helt nye gæster.
Det er naturligvis også kommet de lokale medier for øje, og i dagens udgave af Århus Stiftstidende kan man læse en længere artikel om den nye trend. Du finder artiklen ved at trykke her.

Om Jydsk Væddeløbsbane
Jydsk Væddeløbsbane er en hestevæddeløbsbane beliggende i den sydlige del af Aarhus ved Marselisborgskovene. Banen benyttes til travløb året rundt og galop fra april til oktober. Jydsk Væddeløbsbane blev åbnet den 29. juni 1924.
Banens omkreds: 1080 meter
Opløbslængde: 300 meter
Autostart: Antal heste i første række bag startbilen: 7
Voltestart: Max. antal heste i hver volte: 7
Voltestart: Antal heste der vender forrest: 4
Open Stretch: Nej
Et baneprogram til i dag kan fondes her.
Fotos Ole Hindby.







