Årets største dag i Skive
Det er med stor stolthed at der bydes velkommen til årets største løbsdag på Skive Trav. Musketerdagen har indprentet sig i banens historie, og har indprentet sig i alle væddeløbselskende hestefolk, som noget der skal opleves enten på plads som tilskuer, eller i det mindste skal opleves på TV-skærmen, for en Storløbsdag som denne vil de færreste undvære.
Det skulle gerne blive tre og en halv times topunderholdning der bydes på denne søndag. Med Pay Dirt, Frosty Hanover og Lord Valentine som Opdrætterforeningen havde som deres absolutte fløjhingste i 70 og 80’erne har de hver især lagt navn til storløbene for de 3,4 og 5-årige heste nøjagtig som de alle hingstene satte deres uomtvistelige præg på årgangsløbene som fædre til mange af sportens allerbedste heste dengang.
Deres blod lever videre i mange af vores nuværende og nulevende følhopper, og det bliver ikke i dette århundrede at vidende travfolk over hele Norden glemmer hvem ”De tre Musketerer” var. Altid er der stor søgning fra Danske hesteejere, trænere og opdrættere, der gerne vil have deres hest til start på årets største dag i Skive, og glædeligvis er der igen i år besøg fra den Hollandske storstald Paul Hagoort med hans førstedriver i stalden Robin Bakker ved sin side.
Parret har gennem de seneste år henrykket publikum med deres flotte, velafstammede og enormt dygtige heste i de store løb her på banen, og at de er på plads igen i år glæder arrangøren ind i hjertet.
Stalden har chance for med Kilimanjaro at blive den første ekvipage i løbenes 38-årige historie til at vinde alle tre løb som 3,4 og 5-åring. Conway Hall-sønnen får dog muligvis kam til sit hår af DK’s nye kæledægge og superdarling Flower Dust fra Bent Svendsen-stalden, som viste hende op i et blændende skik i årsdebuten, og som for lang tid siden proklamerede at den var klar til Lord Valentines Mindeløb.
Hollænderne kommer med fire særdeles spændende heste i alle de fire største løb, og det er spændende hvilket indhug de gør i præmiebudgettet denne gang, og det er da også spændende at høre hvilke heste de selv fra stalden har størst tiltro til.
De store danske trænere fra vores egen og omkringliggende konkurrerende baner møder frem med nogle af deres bedste heste, og når man hører navne som dansktrænede Coventry Hall, King Slayer, Stonefire U S, Seven Nation Army, Get A Wish, Fighter Vang, Chablis, Bandit Brick, Thunder Peak, C D , Photo Lavec, E Type Cash , On The Deck og Hilton for at nævne nogle af de mest meriterede fra udebanetrænerne, så ved man med al ønskelig tydelighed at hjemmebanens heste skal stå tidligt op denne søndag for at prøve at tage imod gæsterne med ”varme servietter”.
Man ved også som Hestesportsentusiast og publikum, som spiller og som aktiv at det handler om at være med til at danne rammen om en forrygende væddeløbsdag, der igennem mange år har indprentet sig i hovederne på alle seriøse travfol, indleder man i dagens baneprogram.
Et baneprogram, der kan findes på dette link.
Foto af KM Foto.






