Aalborgauktionen – Nu kører vi på
Aalborgauktionen afvikles torsdag den 7. september, og det store oplysningsarbejde har været i gang længe.
Der sælges som offentliggjort tidligere 47 åringer på auktionen, og kataloget viser der er noget for enhver smag og tegnebog.
I alt 27 forskellige hingste har afkom på auktionen, og ikke overraskende er Great Challenger topscorer på listen med seks afkom. På en delt andenplads følger From Above U S og Yield Boko med fire afkom, mens Wishing Stone, Hillustrious og ENS Snapshot hver er repræsenteret med tre afkom.
Nuncio, Tobin Kronos og Beer Summit er repræsenteret med to afkom, og på listen over hingste med et afkom finder man Classic Photo, Credit Winner, Dominion Beach, Donato Hanover, Forever Peace, Gentle Tilly, Green Manalishi, Hayden Hanover, Laughing Stock, Lavec Kronos, Luckycharm Hanover, Muscle Massive, Power, Russel Hill, SJ’s Caviar, Standout, Trophy Catch og Uncle Lasse.

Hybridauktion
Aalborg auktionen bliver i år en hybridauktion, hvor det er muligt at afgive live-bud på hestene via internettet mens auktionen foregår.
”Vi har netop indgået en samarbejdsaftale med det tyske selskab ClipMyHorse.tv, der gør det muligt for os at tilbyde denne mulighed” fortæller banechef for Racing Arena Aalborg Lars Hellerup.
”Det tekniske set-up som ClipMyHorse.tv leverer, gør at vi kan sende tv-billeder til og modtage bud fra internettet med en forsinkelse på under to sekunder, og vi er derfor helt trygge ved at tage dette skridt” forsætter Lars Hellerup.
I forbindelse med online auktionen oprettes en hjemmeside hvor de udbudte heste vises med billede og video. Det er via denne hjemmeside, at buddene kan afgives online.

De udbudte heste – Tilbud.
Du kan allerede nu studere auktionshestene på linket nederst på denne side.
Travet.dk giver gerne spaltplads til de opdrættere, der ønsker at sende os tekst, billedmateriale og måske en lille hjemmeoptaget video, hvor man fortæller lidt om sit opdræt/blodlinjer.
Det giver vi gerne opdrætterne mulighed for.
Se de udbudte heste her.
[useful_banner_manager banners=30 count=1]






