Åby – Dansk opdrættersejr
Leo Søndergård Larsen kunne i dag glæde sig over endnu en succes med sin opdrætning. Hoppen Kalithea (Propulsion), som han i 2022 solgte på Solvalla Yearling Sale for 200.000 SEK, tog karrierens anden sejr – denne gang i blot sin femte start.
Kalithea sejrede i tiden 1.16,1/2140 m auto og sikrede sig en præmie på 50.000 SEK.
Det er ikke første gang, at Leo Søndergårds opdræt har gjort sig bemærket. To år før salget af Kalithea solgte han hendes helbror, Hardcore, for 450.000 SEK. Hardcore har siden tjent 558.450 SEK og sat rekord med tiden 1.11,1.
Mor til Kalithea, Believe It Or Not, er også danskopdrættet. Moderen Believe it or Not satte rekord 1.12.9 og tjente 159.916 kroner.
I Armbro Voice har Believe It or Not samme moder som hopperne, Red Rose America og Laurel America.
Kvalitetsstempel
At dansk travsport gør det godt uden for egne grænser, er velkendt. De danske heste og de danskopdrættede heste vinder løb på ugentlig basis rundt omkring, og det er et kvalitetsstempel af det arbejde, der leveres i Danmark.
De danske opdrættere leverer kvalitetsopdræt. Det er værd at anerkende og fremhæve.
Når man taler om dansk travsport, er det vigtigt også at huske på de mange succeshistorier, der følger med.
–

Far er Propulsion.
Muscle Hill-sønnen indledte sin avlskarriere i 2019, og allerede i første årgang er det blevet til flere millionærer. Her kan nævnes Xanthis Harvey og Jennifer Sisu.
Der er sidenhen kommet flere millionærer til.
I Danmark findes der ifølge Trav.dk tretten danske afkom efter Propulsion. Den mest velkendte er Johan Untersteiner-trænede Hardcore (550.950 SEK).
Se sejren i dag til Kalithea – Klik her.







