Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Redaktør: Vi skal støtte de unge og nye

Redaktør: Vi skal støtte de unge og nye

Er man fast læser af Travet.dk, ved man godt, at vores mediestrategi ikke ligner alle andres. Vi har altid insisteret på, at der skal være plads til både de store danske og internationale nyheder og til hesteejeren med den ene hest, den nye licensindehaver, ponyrytteren og de unge mennesker, der bærer sporten ind i fremtiden.

Det er et bevidst valg.

S3Q5697 scaled 2

Det valg betyder også, at der indimellem kommer historier hos os, som man ikke finder andre steder. Det er blandt andet derfor, Travet.dk stadig eksisterer, mens mange andre nichemedier inden for de seneste 10–15 år har måttet dreje nøglen om kort efter opstart.

Travsporten er en lille branche, og medieøkonomien er endnu mindre. Konkurrencen om de gode historier er hård, og kampen for at få adgang til trænere, opdrættere og de hesteejere, der investerer tungt i sporten, er benhård.

At drive et travmedie kræver noget særligt. Du skal brænde for sporten. Du skal være villig til at ofre tid, aftener, weekender og ferier. Du skal acceptere, at personlige relationer nogle gange gør det svært at passe sit arbejde. Og du skal kunne holde fast i integriteten, også når det koster. Det er præcis derfor, vi værdsætter dem, der støtter os – især de unge.

AndreWard 1784 260614 1

Tak, Emma og Laura

To af dem, der har betydet meget for Travet.dk de seneste år, er Emma Jonassen og Laura Spuhr Nielsen. De har ikke bare været dygtige aktive – de har været loyale ambassadører for vores medie. For nylig måtte vi desværre fortælle dem, at vi ikke længere havde økonomi til at støtte dem, efter at vi to år i træk har oplevet nedgang i annoncører. Det var en svær besked at give.

Men Emma og Laura reagerede ikke med skuffelse. De reagerede med initiativ.

De to unge kvinder valgte helt frivilligt at fortsætte med at repræsentere Travet.dk. De kører i dag rundt med vores logo på tøjet og på deres udstyr – ikke fordi de får noget for det, men fordi de vil støtte os. Den slags opbakning varmer. Den gør os stolte. Og den minder os om, hvorfor vi kæmper videre.

Begge har tilmed leveret stærke sportslige resultater på det seneste. Emma vandt forleden med sin egen Andre Ward på Charlottenlund Travbane, og i går kunne Laura – sammen med sin far – vinde med J L’s Antonio på Falster. Det er præstationer, der viser, at talent, vilje og hårdt arbejde stadig betyder noget i denne sport.

Vi skylder flere en tak

Emma og Laura står ikke alene. I syv år red Maria Dueholm Svendsen med vores logo, og nogle år senere kom lillesøster Camilla Dueholm Svendsen til. De to har været uvurderlige for vores synlighed. De fortjener også en stor tak.

3M1A6850

De unge er vigtige – og vi prioriterer dem

De unge i dansk travsport er ikke bare vigtige. De er nødvendige. Uden dem dør sporten. Derfor har vi prioriteret at give unge mennesker spalteplads, omtale og opmærksomhed. Det gør vi fortsat.

Her skal også lyde ros til forældre, ponyklubber, trænere og de mange frivillige, der gør det muligt at fortælle historierne. Uden dem ville vi ikke have noget at skrive om.

Vi har gennem årene fulgt mange unge talenter tæt. Victor Rosleff skrev vi om allerede som 16‑årig, da han fik licens til de store heste. Hans rejse har vi fulgt lige siden. Patrick Larsen lærte vi at kende som ponykusk i Aalborg – i dag er han et af landets største kusketalenter. Christian Sejer har vi fulgt siden hans tid hos Peter Untersteiner som ganske ung.

Senest har vi dækket de nye trænere Magnus M. Nielsen og Kasper Foget, der begge har taget modige skridt ind i trænerfaget. Når der er noget at skrive om, så skriver vi det.

Det samme gælder ponysporten og de nye licensindehavere. I øjeblikket er det Mathilde Pedersen, der har fået omtale efter sin debut og flotte andenplads – men det kunne være hvem som helst. Vi skriver, når der er en historie, og når nogen fortjener at blive set.

reklame 13

Hvis man kan støtte – så skal man støtte

Her på Travet.dk skriver vi de gode historier, de mindre gode og de rigtig dårlige. Det er en del af at være et seriøst medie. Men vi har også et ansvar. Hvis man kan støtte sporten, så skal man støtte sporten. Det gælder os som medie – og det gælder alle andre, der har mulighed for det.

Vi kan ikke løfte travsporten alene. Men vi kan løfte vores del. Og vi kan love én ting: Vi bliver ved med at give plads til de unge, de nye, de oversete og dem, der kæmper for at få en chance. For uden dem har sporten ingen fremtid.

Fotos af

Martin Timm Holmstav

Hesselborg Foto

Privatfotos.


 

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet