Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Menza overlegent til sin niende sejr

Auktionsløb for Hingste og Vallakker 2026

Menza hentede 60.000 kr.

Menza overlegent til sin niende sejr

MENZA DSC 6454

Menza fortsætter sin ubesejrede march. I Auktionsløb for Hingste og Vallakker 2026 leverede den Gordon Dahl‑trænede hingst endnu en magtdemonstration, og publikum fik præcis det scenarie, de efterhånden kender: Menza til spids, kontrol fra første meter – og total overlegenhed i opløbet. Det blev den niende sejr i lige så mange starter for talentet fra Stutteri Disney.

Allerede fra start stod det klart, at Birger Jørgensen havde én plan: fremad. Menza til spids uden dramatik, mens Magic Speed tog positionen som nærmeste forfølger. De fem deltagere søgte alle mod inderbanen, og løbet satte sig hurtigt i en klassisk parade, hvor favoritten dikterede alt.

Første del af løbet blev afviklet i et tempo, der både viste Menza’s fart og hans evne til at kontrollere begivenhederne. 500 meter gik efter 1.11,9, og allerede her havde Menza et par længders forspring. Det var et billede, man har set før – og som modstanderne endnu ikke har fundet et svar på.

Tempoet blev naturligt dæmpet en smule midtvejs, hvor 1000 meter blev rundet i 1.14‑tempo. Bagved sad feltet fortsat samlet, men uden at nogen for alvor kunne nærme sig. Det var her, Max Million tog initiativet og forlod inderbanen for at lægge sig ud som første hest i andet spor. Men afstanden frem til Menza var fortsat 15–20 meter, og kort efter valgte Birger Jørgensen at skruer op for tempoet.

Fra den position var løbet reelt afgjort. Ned gennem sidste sving og ind på opløbet var Menza fuldkommen overlegent gående, og der var aldrig antydningen af spænding. Birger Jørgensen kunne sidde stille og blot lade sin hest gøre arbejdet, mens konkurrenterne kæmpede om de sekundære placeringer.

Menza strøg over målstregen i 1.14,8/2140 meter autostart, og sejren var af den slags, der både imponerer og bekræfter: her står en hest, der fortsat udvikler sig, og som allerede nu fremstår som en af årgangens profil.

Menza sejrede før Malthe S H, mens Magic Speed var tredje.

MENZA DSC 4276

Fakta om vinderen

Ejer: Stutteri Disney

Opdrætter: LSL Racing ApS – St. Spring & Tårs

Træner: Gordon Dahl

Kusk: Birger Jørgensen

Præmie: 60.000 kr.

Vindertid: 1.14,8 / 2140 m autostart

Se løbet her:

Der er først billeder efter løbsdagen fra Fyn…


2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl

 

banner spring taars

 

banner equi

 

banner marc baek nielsen

 

DUMBO med tekst scaled 1

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK