Eldorado Jet til Oslo Grand Prix
Eldorado Jet til Oslo Grand Prix
Den nyhed, har vi netop fået bekræftet hos ejerkredsen.

Vi blev gennem vores netværk præsenteret for at Eldorado Jet kunne være i spil til Oslo Grand Prix, hvilket vi skrev i vores ”Korte Nyt” og i dag er nyheden så blevet bekræftet.
Til Travet.dk fortæller Preben Munch Kjærgaard:
“Det kan jeg godt bekræfte, og vi fik beskeden i går. Det var i første omgang ikke meningen at vi ville starte, da han nu havde gjort to tætte starter, men alt er selvfølgelig med en men.
Man skal jo være en skarn, hvis man siger nej til et løb med en million norske i førstepræmie. Jeg forventer at det bliver Magnus A. Djuse, der skal køre, da han skal køre de øvrige fra Alessandro Gocciadoro som jo er udelukket, fortæller Preben Munch Kjærgaard, da Travet.dk henvendte sig.”

Om Eldorado Jet
Eldorado Jet har gennem sin karriere vist, at han både kan tåle tempo og tåle at gå den tunge vej. Han har udviklet sig markant det seneste år, og præstationen som toer i Copenhagen Cup cementerede hans internationale potentiale. Han er en hest, der kan matche eliten, når han rammer dagen.
Alt peger på, at Eldorado Jet stadig har flere gear at finde. Med sin udviklingskurve, sin fysik og sin mentale robusthed er han en hest, der kan blive en fast del af de store løbsdage – både i Sverige, Danmark og længere sydpå.
Stald Masiol er en ejerfamilie, der ikke gør ting halvt. Når de investerer i en hest, er det med ambitioner – men også med respekt for håndværket.

Oslo Grand Prix
Oslo Grand Prix på Bjerke er Norges største og mest prestigefyldte internationale travløb – et løb, der hvert år samler Europas elite på Bjerke Travbane i Oslo.
Oslo Grand Prix (OGP) er hovedbegivenheden på Bjerkes internationale storløbsweekend. Det er et af de vigtigste mellemdistanceløb i Europa og regnes på niveau med Elitloppet, Copenhagen Cup og Åby Stora Pris.
- Bane: Bjerke Travbane, Oslo
- Afvikles: Årligt i juni
- Distance: Typisk 2100 meter auto
- Førstepræmie: 1,2 mio. NOK (2026)
- Deltagere: Internationale topheste fra hele Europa
Eldorado Jet og Get A Wish, er de to danske isæt i dette års udgave af Oslo Grand Prix.











