Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Prins Henriks Cup til Hillary Kyvsgård

Prins Henriks Cup til Hillary Kyvsgård

Prins Henriks Cup endte med en spændende og tæt afgørelse, hvor Birger Jørgensen og Hillary Kyvsgård kunne lade sig hylde som vindere efter et dramatisk opløb.

Hillery Kyvsgård er efter From Above U S og svenske Viva La France. Moderen er efter franske Gondole Gede og Great Challenger, så der render fornuftigt blod rundt i denne fine hoppe.

Gondole Gede er også mor til 11-traveren Nouveau Riche, der vandt ni af karrierens 18 starter.

From Above U S har som far leveret hoppederbyvinderen Dream Girl, Grand Circle vinderen Danielle D D, og Dansk Avlsløbsvinderen Elliot. Af andre gode heste kan nævnes Enzo, Entre Hyrdehøj, Donato Hyrdehøj og Eik Hindø.

En anden vinkel er at vi her på Travet.dk havde Hillery Kyvsgaard på salgsmenuen i 2020.

Løbet

Løbet fik en hurtig åbning, da Ghania Sensei tog spidsen foran Loric Runancy, mens Steen Juul kom i en vanskelig position og måtte forcere Keep The Money frem som første hest i andet spor. De første 500 meter blev afviklet i 1.14,3, og kort efter målpassagen kom der galop for Loric Runancy, hvilket åbnede løbet yderligere.

Ind i sidste sving satte Hillary Kyvsgård og Birger Jørgensen angrebet ind. Ned gennem opløbet lignede det en sikker afgørelse til Hillary Kyvsgård, men som en trold af en æske dukkede Major Love og Morten Friis op med en voldsom afslutning.

Ved målpassage var det umuligt for publikum at udpege vinderen, og spændingen blev først udløst, da dommerne kort efter udråbte Hillary Kyvsgård som vinder.

Bag vinderen tog Major Love andenpladsen, mens Here We Go Chief leverede en stærk indsats til tredje.

Vindertiden blev 1.15,4/1800 m. Auto

Opdr: Peter & Inge Sudergaard
Ejer: Lars Fisker

Træner: Kaj Jensen
Kusk: Birger Jørgensen

Se løbet her.

Foto af Ole Hindby.

2 banner dansk revision skive

banner ansager

banner spring taars

banner travavl

banner marc baek nielsen

 

banner equi

 

DUMBO med tekst scaled 1

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK