Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Blog

Holger Danske til Vincennes

Holger Danske til Vincennes

I aften gælder det en start for derbyvinderen Holger Danske, når den starter på Vincennes-banen i Frankrig.

Det bliver den første start for Henrik Lønborg-trænede Holger Danske på den franske Prix d’Amerique-bane.

Holger Danske er til start i løbet Prix de la Ville de Fontenay Sous Bois, men det bliver ikke med Henrik Lønborg i sulkyen.

Kredsen bag hesten har allieret sig med franskmanden Franck Nivard, der får en spændende opgave med den danske derbyvinder.

Det bliver fra spor 11, at Holger Danske starter i løbet, der afvikles over 2100 m. Auto, og der er i alt 16 deltagere med i feltet.

Der køres om en samlet præmiesum 53.000 euro, og løbet kan ses på letrot.com, hvor det starter kl. 20.15.

HolgerDanskeSejr

Vandt derbyet i 2023

Allerede som 2-åring blev Holger Danske godkendt første gang, men der skulle gå endnu to år før hesten atter var i prøveløbet.

Det var i 2023, hvor hesten debuterede med en andenplads i Aalborg for sin daværende træner Michael Lønborg.

Senere på sæsonen kunne Holger Danske skære målstregen først i Dansk Trav Derby, inden en lang pause ventede.

Tidligere i år kom den nu 6-årige hest tilbage til løbene, hvor det er blevet til en tredjeplads som bedst indtil videre.

LoenborgOgSoen

Fra Michael til Henrik Lønborg

I forbindelse med inddragelse af licensen fra Michael Lønborg i sidste måned, skiftede hesten til Henrik Lønborgs træningsliste.

Henrik Lønborg er dog heller ikke noget ukendt navn i dansk travsport, og har blandt andet vundet derbyet med Wee Hjordal.

Det er i det hele tiden en travsportsfamilie, som Henrik Lønborg også kommer ud af, idet faderen var Vagn Lønborg Nielsen.

Vagn Lønborg Nielsen var i mange år træner på Jydsk Væddeløbsbane, hvor Henrik Lønborg også fortsat har sin hjemmebane.

Fotos af

Burt Seeger

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK