Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Det ligner Kilimanjaro Face

Lørdagens Dansk Hoppe Derby på Charlottenlund Travbane ser på forhånd ud til at give en svensk vinder.

Den store favorit er svenskejede og -trænede Kilimanjaro Face, der jagter sejren i Dansk Hoppe Derby for Adrian Kolgjini.

Uden de store problemer kom Kilimanjaro Face videre fra kvalifikationsløbet til Dansk Hoppe Derby for et par uger siden.

Det blev relativt nemt til spids for den danskregistrerede hest, der kunne skære målstregen først i tiden 1.13,5/2000 m. Auto.

Ved den efterfølgende sporlodtrækning valgte Adrian Kolgjini spor tre til hoppen. Der løbes også over 2000 m. Auto i Hoppe Derbyet.

Førstepræmien i Dansk Hoppe Derby er på 342.000 kr., men den kan komme op på 513.000 kr., da Kilimanjaro Face er tilmeldt præmiechancen.

KILIMANJARO FACE D2I5922 1

Var tidligt i gang

Allerede som 2-åring startede Kilimanjaro Face og debuten foregik på Lunden, hvor det blev til en sjetteplads for Erik Adielsson.

Det blev til yderligere tre starter forrige år, og det blev til en enkelt sejr. Sejren kom i hus på Kalmar, hvor Adrian Kolgjini selv sad i sulkyen.

Sidste år blev det til sejr i Dansk Hoppe Kriterium, hvor Kilimanjaro Face også sejrede i prøven nogle uger forinden.

Karrierens største triumf kom i år, hvor hoppen sejrede i Stosprinteren på Halmstad. En sejr, der gav 900.000 skr. i førstepræmie.

Adrian Kolgjini

Kommet med fadermælken

Adrian Kolgjini har ikke travsporten fra fremmede. Han er søn af den mangeårige træner Lutfi Kolgjini, der har trappet meget ned.

En af de bedste sæsoner havde Adrian Kolgjini for et par år siden, hvor han indkørte 14.852.277 skr. på en sæson, der gav 74 sejre.

I år er det foreløbigt blevet til 8.913.000 skr. for svenskeren, der har kunne skære målstregen først 55 gange.

1993-fødte Adrian Kolgjini jagter sin første sejr i Dansk Hoppe Derby, men har udover Dansk Hoppe Kriterium også vundet Copenhagen Cup.

Lutfi Kolgjini 2012

Lutfi Kolgjini – En markant skikkelse i svensk travsport

Lutfi Kolgjini, født den 9. december 1959 i Kosovo, har gennem mange år været en central figur inden for svensk travsport. Han har haft en alsidig karriere som opdrætter, hesteejer, tidligere kusk og travtræner.

Kolgjini har stået bag træningen af flere stjerneheste, herunder Viking Kronos, Revenue, Going Kronos, Lavec Kronos, Sebastian K., Joke Face, Raja Mirchi, Mosaique Face, Princess Face og Dante Boko.

Kolgjini har opnået stor anerkendelse i sporten og blev kåret som “Årets Træner” ved Hästgalan i både 2010 og 2015. I 2015 markerede han sig yderligere ved at vinde ligaen for Sveriges mest vindende træningsstalde med en samlet indtjening på 30,1 millioner svenske kroner.

I 2018 valgte han at overdrage flere af staldenes stjerneheste til sin søn, Adrian Kolgjini, som havde startet sin egen trænerkarriere. To år senere, i 2020, nåede Lutfi Kolgjini en imponerende milepæl med sin sejr nummer 2000.

I januar 2025 annoncerede Lutfi Kolgjini sit comeback. Han meddelte, at han fremover ville stå for træningen af sine egne heste

Fotos af

Burt Seeger

 

[useful_banner_manager banners=3 count=1]

 

[useful_banner_manager banners=19 count=1]

 

 

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK