Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Spændende hoppe i fremvisningsløb

Hvad har Ganga Bee, Furies Rain, Angel Rain og Dancing In The Rain til fælles? De har en søster, der starter i fremvisningsløb i eftermiddag.

Den svenskfødte Alexia Ås har været godt aktiv for opdrætteren Thomas Lind-Holm i det nordvestjyske. Flere afkom har tjent gode penge.

Hoppen Ganga Bee er den mest vindende. Det blev til 4.743.500 skr., og det var blandt andet i kraft af sejren i Breeders Crown for treårige hopper.

Hesten havde hele sin karriere i Sverige, men er nu sendt til USA, hvor hun skal virke som følhoppe. Det blev i alt til 11 sejre i karrieren.

Furies Rain har også tjent over en million svenske kroner. Den er blev eksporteret til Finland efter at have vundet tre gange i Sverige.

Lillesøster i fremvisningsløb

Udover de to millionærer, har Alexia Ås også bragt Angel Rain (795.250 skr.) og Dancing In The Rain (411.000 skr.) til verdenen.

I eftermiddag starter hestenes lillesøster Kinky Rain i fremvisningløbet på Skive Trav, hvor den møder fire andre heste over 2000 m. Volte.

Det er Jan Dahlgaard, der står for træningen af hesten, og det er også ham, der sidder i sulkyen bag hoppen i fremvisningsløbet.

Thomas Lind-Holm har som sagt opdrættet hesten, og ejer den også stadig, da Stutteri Dust står som ejer af hesten.

Foto Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK