Det er Skive Trav, der står for mandagens program, og det gør de med et otte løb stort program, der starter kl. 17.00.
Birger Jørgensen har været godt kørende i år på banen, og det er blevet til 16 sejre inden løbsdagen i eftermiddag i Skive.
Fire gange skal Birger Jørgensen i sulkyen, og blandt disse er Inger Støjborg tippet som vinder i sit løb. Det er en hest, der trænes af Morten Juul.
Det er blevet til fem sejre for Kasper Foget i år, og det er en mere end Nicklas Korfitsen blandt jockeyerne, inden dagens løb.
Kasper Foget er på plads på sin hjemmebane i dag, mens der er løbsfri for Nicklas Korfitsen efter løbsdeltagelsen på Jarlsberg i går.
Martin Andreasen får en travl eftermiddag
I forrige uge blev det til en andenplads i DM for amatørkuske for Martin Andreasen, og han kan se frem til en travl dag i Skive.
Ud af otte løb, er Martin Andreasen til start i seks af løbene. Til gengæld er Marianne Mechlenburg, der fører blandt montérytterne ikke til start.
Nogle heste gør deres første start i nyt regi på banen. Blandt andet starter Morten Juul femårigen Cash Express, der har sejret en gang i 10 starter.
Et baneprogram til løbene kan ses her – Klik her.
Foto Flemming Andersen.









