Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Goop kommer til Lunden

Frank og Preben Sørensen opdrættede Goop (Love You – Hioubov Lykke) kommer til Charlottenlund Travbane ovenpå en sæson med fire sejre i 9 starter.

På Derbyauktionen i 2019 blev Goop købt tilbage af sine opdrættere Frank & Preben Sørensen for 100.000 kroner men blev efterfølgende solgt til Ulrich Mommert for et ukendt beløb.

Goop blev sidenhen sendt i træning i det nordjyske inden turen til Tyskland.

Travet.dk har netop fanget Preben Sørensen ovenpå sejren, og fik følgende kommentar.

– Det er en mægtig hest der viser godt flair for jobbet. Det skal blive interessant og se, hvor langt han rækker. Det er ikke meget, han har gjort forkert indtil nu.

Brødrene Frank og Preben Sørensen fylder meget i det danske mediebillede og har gjort det hele året. Det skyldes ikke mindst de store fremgange, som deres opdræt har leveret.

Sammen med sin bror Preben Sørensen driver Frank Sørensen et af landets største stutterier, som har et meget internationalt snit, da de bruger hingste af mange forskellige nationaliteter i flere europæiske lande.

Foruden Derbyauktionen har Stutteriet de seneste år været repræsenteret ved Aalborg Auktionen (ikke i 2021), samt svenske og norske auktioner. De to brødre lever derfor ikke på skånekost.

Travet.dk har en ambition om at besøge brødreparret senere på året.

Privatfoto.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads