Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Succesrig dansk opdrætter med debutant

Hans opdræt har vundet Dansk Trav Derby og Dansk Hoppederby samt en række storløb på dansk og udenlandsk grund. I oktober måned meddelte Stutteri Peak, at man havde solgt deres opdræt Herbie Peak til den svenske travtræner Joakim Løvgren.

I den forbindelse meddelte man:

“Opslagets overskrift kunne være titlen på en film om den kære folkevogn Herbie, men det er det ikke – Det er derimod nyheden om, at vores 1-årige Herbie Peak (e. Ringostarr Treb – Ina Tilly), er solgt til Jägersro-træner Joakim Lövgren.

Herbie Peak bliver således staldkammerat med et andet Peak-opdræt – 2-årige Peak Princess (e. Ready Cash – Peak Performance), som vi håber, kan hjælpe Herbie med at falde til i det svenske. Vi ønsker Team Lövgren held og lykke med vort opdræt, skrev stutteriet på de sociale medier i forbindelse med salget.”

BVLGARI PEAK 11I2644 1

Succesrig dansk opdrætter

Peter Stenå, der har været ansat i DTC siden 1990, er opdrætter, bl.a. af derbyvinderen Bvlgari Peak, hoppederbyvinderen Peak Performance samt derbydeltagerne Champions Peak, Living Peak, Royal Peak og Thunder Peak.

I 2001 fik Peter og Karina Stenå deres første følhoppe Kitty Cape, hvor Stutteri & Kennel Peak I/S så dagens lys – ordet Peak, er de to første bogstaver i Peter og Karina forfra og bagfra. Kitte Cape fik som bedst Living Peak, der tjente knap en kvart million.

Nogle år senere i 2005 blev Peter Stenå tippet om en søster til svenske Naglo ved navn Nikaia. Den var til salg som følhoppe på en auktion, hvor der ikke kom andre bud end det på 5.000 sv.kr., som Peter Stenå havde afgivet.

Det er frem for alt den hoppe, der har brandet stutteriet, hvor hendes andet afkom var Peak Performance, der vandt Dansk Hoppe Derby i 2011. Peter Stenå er ikke kommet sovende til tingende og til stutteriets succes.

– Jeg er ikke født med en guldske i munden. Jeg har måttet arbejde mig til de ting, vi har i dag, kunne han fortælle til Danskhv.dk tilbage i 2019.

Debut til Herbie Peak

Den kommende tirsdag sender Joakim Løvgren så Herbie Peak ud i sin debut. Det foregår på Jægersro, hvor hesten er spået en topchance.

I baneprogrammet er Herbie Peak tippet toer.

I Danmark har Peter Stenå selv to heste på træningslisten i form af Thunder Peak og Peak Cashflow.

Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads