Andenplads til Lucas Kirk – Kan mere end at køre trav
Andenplads til Lucas Kirk
Den unge amatørkusk Lucas Kirk kan andet end at køre travløb, og det beviste han i sidste weekend.
På Hest og rytter-messen i Herning blev det til en flot andenplads for danskeren i finalen i beslagsmedkonkurrencen.

Landsmand slog Skive-amatøren
Det var danske Jon Banke, der løb med sejren i konkurrencen med en score på 293.90. Banke sluttede i top i bånde klasse 1, klasse 2 og selve finalen i Div 3.
Lucas Kirk var nærmeste vidne til Jon Bankes samlede sejr. Skive-amatøren kunne tage andenpladsen i de to klasser samt i selve finalen. Det blev i alt til en score på 287.10.
Der var i alt 33 beslagsmede med i konkurrencen, men det var ikke kun fra Danmark. Konkurrencen havde også deltagelse fra Norge, Sverige, Schweiz, Tyskland og England.
Den bedste af de udenlandske deltagere blev norske Sigrid Aarrsund, der sluttede på en tredjeplads i klasse 1, mens hun i alt nåede op på en score på 279.30.

Holdt en pause
At Lukas Kirk gik seriøst til opgaven kan ses på, at han i starten af året valgte at holde en pause fra kuskegerningen for at kunne hellige sin konkurrencen, uden at skulle tænke på løbskørsel.
Det var først i fredags, at Lucas Kirk gjorde sine første start i 2026. Det skete ved løbene i Skive, men uden den helt store succes for amatørkusken.
Den bedste placering kom med Danilo Fønix, der sluttede på femtepladsen i sit løb og tjent 2.000 kroner. Hesten er på nuværende tidspunkt den eneste, som Kirk har på træningslisten.
Til gengæld kunne Lucas Kirk glæde sig over at hans kærestes Mostpeoplearegood sejrede med løbene i Skive i fredags.

Havde en god sæson sidste år
Det blev en god sæson for Lucas Kirk sidste år. Faktisk den bedste i den tid, hvor han har haft amatørlicens. Det blev til 11 sejre i 11 starter og 143.950 kroner i indkøre præmier.
Lucas Kirk kørte sit første løb i 2022, hvor han sluttede på andenpladsen med Livi Moon blev løbene i Skive. Det blev sejr i hans tredje start i karrieren, og i alt nåede han på 34 starter i 2022.
Det blev til 30.200 kroner i indkørte præmier i 2023 mod 24.350 kroner i 2022. Hans første hele år som amatørkusk gav tre sejre, som blev hjemtaget i 44 starter.
Forrige år nåede Skive-champen op på otte sejre i 91 starter. Det blev i alt til 118.350 kroner i indkørte præmier, og senere i år venter deltagelse i DM for amatørkuske.
Fotos af Hesselborg Foto & Flemming Andersen













