Hvor er Kronprinsen?
Der er i dag blevet offentliggjort pointberegningen til Jydsk 4-årings Grand Prix. En nærmere gennemgang af den offentliggjorte liste rejser flere spørgsmål.
Hvor er for eksempel den talentfulde Kronprinsen (Wishing Stone) på listen? Det satte vi os for at undersøge, og Travet.dk kontaktede derfor ejer Helle Aaes.
“Kronprinsen er skiftet til Ken Ecce med henblik på forberedelse til derbyprøverne. Miljøskiftet har gjort, at vi har valgt at springe Århus over,” oplyser den sjællandske hesteejer til Travet.dk.
Kronprinsen har i sin karriere startet ti gange, hvilket har resulteret i seks sejre og en andenplads. I år har han startet tre gange under Steen Juuls regi, hvor det er blevet til en sejr, en andenplads og en sjetteplads.
Kronprinsen blev officielt trænerskiftet den 21 maj.

Kronprinsen er opdrættet af Tonny Lerche og er efter Wishing Stone og Bon Voyage Vixi.
Wishing Stone var blandt de absolut bedste i sin årgang og vandt blandt andet verdens ældste storløb, Kentucky Futurity, i USA efter to heats. Efter et ophold i Europa, hvor Conway Hall-sønnen sikrede sig sejren i Copenhagen Cup, gik hingsten i avlen i USA, samtidig med at et mindre antal hopper blev bedækket i Europa.
Allerede med sin første årgang (D-årgangen) markerede Conway Halls mest vindende søn sig som avlshingst. Denne årgang inkluderede derbyvinderen Dumbo og derbytoeren Donatello Garbo.
Siden har klassiske vindere som Fossa, Diamondwind og Golden CN fortsat Wishing Stones succes og dominans i avlen.
Manden bag Wishing Stone er Knud Erik Ravn. En mand, der har ejet mere end 100 heste, men det hele startede med en uddannelse indenfor herreekvipering i Bender London Magasinet fra 1964 til 1967.

Helle Aaes slog til
Travet.dk har den store fordel at samarbejde med få, men seriøse partnere. En af disse er ejerkredsen bag avlshingsten Dumbo.
I år har vi haft fornøjelsen af at udbyde Dumbo på vegne af ejerkredsen, og en af dem, der valgte at slå til, var Helle Aaes.
Dette er et godt eksempel på, at markedsføringen på Travet.dk virker – noget, vi er stolte af at kunne fremhæve.
Fotos af Gorm Foto og Burt Seeger.






