Ideal Stone klar til ny udfordring
Ideal Stone klar til ny udfordring
Ideal Stone har tidligere vist imponerende form med 10 sejre i træk og i alt 16 sejre under Jens Arne Hansens træning.
Efter at være blevet solgt og overgået til træning hos Team Untersteiner, har Ideal Stone fortsat leveret solide præstationer. I det nye regi er det blevet til to starter, hvoraf den ene resulterede i en sejr, mens hesten senest opnåede en fjerdeplads på Solvalla.
Lørdag står Ideal Stone over for en ny opgave, når Johan Untersteiner sender hesten til start i en klasse for heste med en præmiesum på 200.001 – 550.000 svenske kroner. Wishing Stone-sønnen har aktuelt en samlet indtjening på 358.848 svenske kroner.
Johan Untersteiner driver til dagligt en succesfuld trænervirksomhed med 150 heste i sin stald.

“Det er vilkårene i vores branche, og det er selvfølgelig ikke noget, man jubler over. Det er en hest ud over det vanlige, som vi har afleveret til Team Untersteiner, fortalte Jens Arne Hansen i forbindelse med salget til Travet.dk
Jeg er meget taknemmelig for denne rejse med Ideal Stone og for det samarbejde, jeg har haft med den nu tidligere ejerkreds. Det er samme ejerkreds, som har Heart Of Steel, der har investeret i Ideal Stone.
Ideal Stone har betydet meget for mig og min forretning. Jeg var nok stoppet som kusk, hvis jeg ikke var rendt ind i Ideal Stone, og så bare ladet Marie (datter) køre staldens heste.
Det er ikke hver dag, man møder en Ideal Stone på sin vej. Den sidste af samme slags var Buffelo Sølvtop, som jeg havde for Inga og Per Bruhn.
Det var lidt samme scenarie med Ideal Stone, som blev rost ved handelsundersøgelsen. De kunne godt se, at han blev passet og plejet efter alle kunstens regler, som de sagde.”

Fakta om Ideal Stone
Ideal Stone – en lovende arvtagers baggrund
Ideal Stone er efter de anerkendte avlsheste Wishing Stone og Dancing Sun.
Dancing Sun – en succesfuld avlshoppe
Dancing Sun har markeret sig som en fremragende avlshoppe og er mor til flere toppræsterende heste, herunder Heavenly Stone, Keystone og Elliot.
Wishing Stone – en førsteklasses avlshingst
Faderen, Wishing Stone, har de seneste år cementeret sin status som en succesfuld avlshingste. Han har leveret en række bemærkelsesværdige afkom, som har opnået store resultater på travbanerne. Blandt hans mest kendte afkom er:
- Dumbo – Vinder af Derbyet 2019
- Get A Wish – Vinder af Derbyet 2022
- Golden C N – Vinder af Hoppe Derbyet 2022 samt Dansk Opdrætningsløb og Jydsk 2-årings Grand Prix 2020
- Donatello Garbo – Nummer to i Derbyet 2019
- Hnokki Speed – Vinder af Jydsk 3-årings Grand Prix 2022 og Dansk Avlsløb 2022
- Diamondwind – Vinder af Grand Circle 3-års 2018 og Dansk Trav Kriterium 2018
- Gaby C N – Vinder af Dansk Hoppe Kriterium 2021
- Fossa – Vinder af Aalborg Store Pris 2021, Derby Consolation 2021, Grand Circle 3-års 2020, DM for 5-års 2022 og DM i Monté 2022
- Evita – Vinder af Aalborg Hoppechampionat 2020, Billunds Hoppesprint 2020 og Dansk Avlsløb for Hopper 2019
- Flora – Vinder af Jydsk 2-årings Grand Prix 2019
- Heavenly Stone – Vinder af Jydsk 2-årings Grand Prix 2021
Fotos af
Burt Seeger.







