Danskejede Seven Nation Army klar til sæsondebut i Napoli
Danskejede Seven Nation Army klar til sæsondebut i Napoli
Seven Nation Army blev i januar 2022 købt til Danmark, og siden da har den 7-årige amerikaner imponeret stort, indtil en skade satte en midlertidig stopper for fremgangen.
Efter sin start i Oslo Grand Prix har hesten kæmpet med sygdom, der har drillet i flere måneder. Ejerkredsen kunne i april sidste år fortælle Travet.dk, at blodprøverne havde været langt fra normale.
Siden da er det blevet til tre starter, inden nye udfordringer opstod. I maj sidste år måtte Seven Nation Army slettes fra en start på Solvalla.

Problemer med gaffelbåndet
Ifølge Marc Munch Kjærgaard blev en gaffelbåndsskade opdaget mellem hestens start i Copenhagen Open 2024, hvor han præsterede flot trods store fejl, og hans planlagte start i Sweden Cup, som han måtte springe over.
“Han har haft problemer med venstre forkode, og vi er blevet anbefalet svømmetræning i saltvand, som har vist sig effektivt i lignende tilfælde,” fortæller Marc Munch Kjærgaard til Travet.dk.
Planen har været, at hesten skulle træne i saltvand i cirka to måneder, hvorefter han forhåbentlig kan genoptrænes til væddeløbsmæssig form.
Seven Nation Army har tidligere haft udfordringer med venstre forkode, blandt andet under Bo Westergaards træning, hvor han flere gange galoperede i første sving.
“Vi håber, at svømmetræningen har gjort en forskel, så vi snart kan se ham tilbage på væddeløbsbanerne,” udtalte Marc Munch Kjærgaard i november sidste år.
Nu, seks måneder senere, er Seven Nation Army klar til sin sæsondebut, som finder sted tirsdag i Napoli.






