Optakt til Skive
Årets største løbsdag i Skive står for døren i eftermiddag, hvor man afvikler den årlige Musketerdag på Biocerc Trav Arena.
De 3-årige heste kæmper om sejren i Pay Dirts Mindeløb, hvor otte heste kommer til start. Det bliver med ubesejrede Gourmet d’Arc som favorit i løbet.
I Frosty Hanovers Mindeløb er det 4-åringerne, som stiller til start. Otte heste starter også her, og det er med Fly Equos Jet, som programmets favorit.
Det tredje og sidste musketerløb er Lord Valentines Mindeløb. For 5-åringerne, hvor Pure Steel kæmper om sejren sammen med seks andre.
Udover de tre musketerløb, afvikles yderligere syv løb med flere spændende heste til start i løbene.

Montédyst indleder
Løbsdagens indledes med et montéløb, hvor ti heste kæmper om sejren. To ryttere skiller sig på forhånd ud i løbet.
Nicole Marsing bliver hentet til Skive for at ride Jeppe Juel-trænede Sunshine Avenue, der er vindertippet i banens officielle program.
I løbet af året har Michelle Mønster være enerådig i montéløbene i Danmark, og hun sidder for første gang på ryggen af Morten Juul-trænede Barateau.
Publikum skal også stifte bekendtskab med Bent Svendsen-trænede Ramseas Statement, som Maria Svendsen rider i sit comeback.

Småt men godt
Skive-banen afvikler også Geert Olesens Mindeløb, hvor bare fem heste kommer til start over 2060 m. Auto med præmier til alle med noteret tid.
Steen Juul gæster med Frodo Cash, der senest var tredje i den svenske Gulddivision. Den jagter stadig årets første sejr efter at have vundet fem gange i 2024.
Den eneste hest i løbet, der har vundet i 2025, er E Type Cash, som kommer til start med sin træner Flemming Jensen. Den vandt i Skive i sidste måned.
Det skal bemærkes, at løbsdagen først indledes kl. 14.00, og forventes at være afsluttet tre og halv time senere.

Vi spiller
1. afd: 2-3-4-5-6
2. afd: 1-2-4-7
3. afd: 3-7-8
4. afd: 1 -2
5. afd: 1-5-7
Pris: 360 kr.
Støt vores annoncører – De støtter os.
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
Fotos af
Burt Seeger
Torben Ager






