Overraskende bud på internetauktion vækker opsigt
Hvis man fulgte weekendens internetauktioner i Sverige, kunne man nemt have fået kaffen galt i halsen.
Den fireårige travhest Pack Control, som har tjent 41.000 svenske kroner i otte starter og med en andenplads som bedste resultat, blev i lørdags solgt på en internetauktion. Prisen? Hele 580.000 svenske kroner eksklusive moms – et beløb, der vakte stor opmærksomhed.
Køberen er anonym, og majoritetsindehaveren Lennart Johansson har udtrykt sin frustration over de spekulationer, der er opstået i kølvandet på salget.
– Dette er ikke noget kriminelt, understreger han til Travronden.
Salgsprisen står noget i kontrast til Kriteriaauktionen, hvor selvsamme hest blot kostede 25.000 skr.

Overpris
Jesper Närsgård som inden auktionen ejede 70 procent af hesten:
– Ja, et meget stort overpris, og nu går snakken i travgrupper og sådan. Handler det om skatteplanlægning og alt muligt? Nej, det her er fandeme ikke sådan noget kriminelt
. Vi ved ikke engang, hvem der har købt hesten, og jeg synes, at det er trist, at det er blevet sådan her, når vi har forsøgt at støtte mindre travtrænere, selvom vi får meget penge for ham nu, uddyber han overfor det svenske medie. –
Travet.dk omtalte denne auktion i weekenden – Se auktionsresultatet her.

Auktioner
Når vi taler om priser på hesteauktioner, er der ofte to ting i spil: Markedsværdien og interessen.
Markedsværdien handler om hestens faktiske kvaliteter – avl, præstationer, alder osv. Interessen derimod kan skubbe prisen op, hvis flere købere får øje på det samme potentiale.
Det er her, dynamikken mellem rationelle vurderinger og følelsesmæssige beslutninger virkelig kommer til udtryk.
Der er naturligvis forskel på om der er tale om en åringsauktion kontra eksempelvis en internetauktion, hvor kun løbsheste udbydes.
Ilustrationsfotos






