Falster – Sådan gik det
Sådan er det gået på Nykøbing Falster Travbane i dag.
Marius Mortensens Eftfs løb Amerikanerløb. Der blev virkelig tændt op under I’mawinner i det indledende løb og Jörgen Sjunnesson kørte 10,5/500 i åbningen til klar føring.
Op mod kilometeren fik han dæmpet lidt, men rundede alligevel på 13,7/1000 med Frozen Design nærmest og Tiger Lily H S udvendig med Marwin Leejs i ryg. Sidstnævnte var første i angreb ind mod sidste sving, men foran gik I’mawinner stadig fint og nu kom også rygkørte Camelia Shadow i angreb i sporene.
Midt i opløbet stod det klart, at Camelia Shadow skulle vinde sin første sejr og hun gjorde de på en kraftig forbedring af banerekorden til 14,6/1640 auto før I’mawinner og med Marwin Leejs på tredjepladsen.- Vi havde nærmest proppet alt det på vi kan. Jænkervogn og uden sko så hun var maxet i dag. Vi skulle bruge en sejr og en god oplevelse. Og så fik vi en ny banerekord. Det giver selvfølgelig en lille risiko, men vi må jo finde løsninger og Magnus og Maria fandt ud af, at det var det her, sagde René Kjær efter sejren.
Se løbet her.

Hesteejerløbet Amerikanerløb. Jörgen Sjunnesson var også i den offensive rolle i dette løb med Henrik Thomsen-trænede Billie Eilish, som han sendte til spids fra start, mens Heroes fandt pladsen nærmest.
Via 3. spor kom Hurricane Bøgedal frem til dødens efter 400 meters kørsel og 500 meter gik i 113-fart, mens det blev til 14,0/1000.
Her var Serpico kommet frem i 2. par udvendig, men noget egentligt angreb kom aldrig fra den kant. Hurricane Bøgedal forsøgte sig i opløbet, men der var intet at gøre ved Billie Eilish, der vandt på 14,0/1640 auto – ny banerekord for 4-årige udenlandske hopper før en tapper Hurricane Bøgedal, der aldrig gav sig og med Heroes på en optimal tredjeplads.
– Hun er lidt speciel og vi skal være lidt forsigtige med hende. Det var ret udramatisk og jeg kunne tage spidsen fra start. Intet negativt at sige om hende. Jeg følte mig i kontrol og det føltes ganske fint, sagde Jörgen Sjunnesson efter sejren.
Se løbet her.

Guldborgsundløbet Amerikanerløb. Søren Johansson havde Twins Magic med på noderne og han servede hende direkte til spids, mens Handsome Henry W A blev bakket til vinderhullet og fik staldkammeraten Gubernaculum W A i sin ryg.
11,3/500 blev åbningen og her kom Gubernaculum W A frem udvendig og fik Funky Style i ryg, mens Handsome Devil sad som sidste hest.
Sidstnævnte forsøgte angreb med 600 meter igen og det bed rigtig godt for Handsome Devil, der gik stærkt over opløbet og vandt på 13,4/1640 auto før en tapper Gubernaculum W A og med Funky Style på tredjepladsen.
– Denne gang havde jeg besluttet mig for ikke at køre med alle de starthurtige heste indvendig for os. Han sprang næsten frem da jeg sendte ham frem og trak ørehætten på ham, sagde Christian Nissen efter sejren.
Se løbet her.

Fødselsdagsløbet
Amerikanerløb
Han var en af de helt store favoritter på dagen og selv om han var lidt voldsom fra start så kørte René Kjær direkte til spids med sin 5-åring.
15,4/500 blev åbningen og her kiggede The Special Man F frem som første i 2. spor, mens Freddie Silvåkra sad med i vinderhullet og Cody S i 2. par udvendig.
Kjær dæmpede op til kilometeren, der gik efter beherskede 17,0 og i opløbet lindede han lidt på linerne og via 11,4/s500 blev sejren ganske sikker før en hastigt afsluttende Falm, mens Freddie Silvåkra aldrig fik chancen inde bagved som tredje.
– Hvad skal jeg sige? Det er så taknemmeligt at have en hest, der er så starthurtig som han er. Jeg fik lov at køre ingenting og så bare køre væk til sidst. Han er lidt ivrig, men det er der vel ikke noget at sige til for når jeg sidder heromme bagved så ved han jo hvilken vej han skal for han bliver sendt afsted hver gang, da han jo er en frontrunner, sagde René Kjær efter sejren.
Se løbet her.

Oktoberpokalen
Et herligt navn: Kække Konrad W A og nu viste han også, at han kan løbe væddeløb, da Anders F. Jensen førte fra start til mål med ham i begynderløbet.
Lucas Silvåkra ramte hurtigt vinderhullet, mens der var tidlig galop fra såvel Kragefod som Greta. Alligevel blev sidstnævnte sendt frem udvendig og efter 800 meter gik også Lucas Silvåkra ud og gav Greta ryggen.
Hendes galop havde dog kostet meget og foran gik Kække Konrad W A godt derudad med 19,8/500 og 21,6/1000. I opløbet var kun Lucas Silvåkra i nærheden og til slut gik Kække Konrad W A bare væk til klar sejr på 19,0/2140 auto før Lucas Silvåkra og med Kung fu Raz som tredje.
– Det var vel ikke afgørende at få spidsen, men han tog den selv og så kunne man jo ligeså godt køre der. Han har haft meget nemt ved det, men er kommet lidt sent i gang. Nu har han fået et par starter og er ved at være tændt til så det skal nok blive godt, sagde Anders F. Jensen efter sejren, der blev taget via 14,6/s500 meter.
Se løbet her.

NFT Travklubs Efterårsserie
Amatørpuljeløb 1:19 præsenteret af Hasselø Rideudstyr
Da spidsen blev nået ganske enkelt for Frasier var meget vundet for Nicolai Olsen, der stadig trækker vejret i amatørchampionatskampen.
Han fik lov at åbne 24,8/500 og så stivede han til 21,0/1000 med Galliano udvendig for sig og Hancock i ryg. Ned ad sidste langside forsøgte Attention Bøgedal sig og fik Ilyushin ud foran sig men forsøgte igen i opløbet.
Frasier blev sendt afsted og han havde aldrig problemer med at vinde på 17,9/2140 auto før Hancock og med Attention Bøgedal på tredjepladsen.
– Det var et godt tilbud og så fik jeg endda kørt lidt for langsomt de første 500 meter, men han er lidt speciel og han var lidt rolig i dag så jeg kunne øge tempoet efter 500 meters kørsel og resten af vejen var vel egentlig fint. Han går rundt i volten i pasgang og alligevel sprang han bare afsted i trav, sagde Nicolai Olsen efter sejren med den Helle Stenbæk-trænede hest via 14,4/s500 meter.
Se løbet her.

Montéløb
præsenteret af NFT Travklub
Der var virkelig topfart i dette montéløb og det var de to fynske piger Camilla Borum og Mette Carlsen, der sørgede for dette.
Eller egentlig var det vel kun Camilla Borum, der førte an med Maia, mens Mette Carlsen sad nærmest med Spike Day. 18,4/500 og 18,3/1000 var farten og det gav selvfølgelig de øvrige vanskeligheder og bl.a. var der flere galopper fra betroede Beawinner.
600 meter fra mål red Mette Carlsen til angreb med Spike Day, der enkelt afvæbnede Maia og fortsatte til overlegen sejr på 17,4/2140 volte før Maia og med Fonseca på tredjepladsen et stykke efter.
– Jeg havde jo prøvet ham i et træningsløb i lørdags på Fyn og jeg synes han gik superfint, men det var i et noget andet tempo. Det var dog en positiv oplevelse. Her skulle jeg jo bare hænge på Maia og bruge så lidt kræfter som muligt og da jeg ikke turde vente længere måtte jeg jo afsted, sagde Mette Carlsen efter sejren, der blev taget via 16,3/s1000 og 14,6/s500 meter.
Se løbet her.

NFT Travklubs Efterårsserie
Amatørpuljeløb 1:19
præsenteret af Hasselø Rideudstyr
Da der var kørt 500 meter talte meget for Anchor Man, der havde taget sit toptillæg ind uden at få det mindste sved på panden, men så blev det til galop og så var den dag forstyrret.
Førende var Hester Blåbjerg med Freewayman Am udvendig og Anchor Man overladt til sig selv i 3. spor. Med i ryggen sad Per Damberg med Magic Talisman, der angreb stærkt ned mod sidste sving, hvor han overtog føringen.
Nu kom Eldorado Lixarve i angreb (efter startfejl) og den nærmede sig hele vejen ind uden at kunne koble grebet på Magic Talisman, mens Empty Glass sluttede som tredje.
vindertiden 17,1/2180 volte efter 1:14-fart den sidste halvbane.
– Jeg var lidt ked af, at Nicolai kom afsted før mig for der var jeg ved at køre. Nu gik det ikke for mig og i stedet kom vi godt til i løbet selv om han bremsede noget op i opløbet, sagde Per Damberg efter sejren.
Se løbet her.

Formløb
Amatør- og jockeyløb
Cat Baloo anlagde pacen fra start i dette løb med 19,2/500 og 18,8/1000 mens Ellie Skovly sad nærmest for Henrik K. “Guf” Jensen. Allerede efter 400 meters kørsel var der galop for Grønært og tillægshestene fik derved et meget stort hul at lukke.
Fellini Axang kom frem på tredjepladsen og lignede vel noget der skulle kunne vinde, men hun havde ikke så meget at skyde med, da opløbet blev nået og Ellie Skovly gik frem for Henrik K. Jensen.
Til sidst blev det ganske let for Ellie Skovly, der vandt på fine 17,9/1640 volte før Cat Baloo og med Fellini Axang som tredje.
– Vi har lige skullet lære hende at kende og med lidt hjælp fra Iver (Jessen.red.) så er det blevet bedre. Hun har haft lidt problemer med tjekken og nu kan jeg køre med hende for fuldt. Det blev også helt perfekt i dag og jeg kunne køre når det passede mig, sagde Henrik K. Jensen efter sejren.
Se løbet her.
Fotos af Danny Stenbæk
Dækningen af løbsdagene på Nykøbing Falster sker i samarbejde med banen selv.
Tekst af Dennis Stenbæk.







