Svensk Hoppe Derby til Daim Brodda
Daim Brodda (Readly Express) var favorit i Svensk Hoppe Derby, og sammen med Eirik Høitomt sejrede den fine hoppe helt efter behag.
Vinderhesten blev solgt for 900 000 SEK på Åby Yearling & Mixed Sale 2021. I dag var der 2 millioner svenske kroner i førstepræmie.
Det blev ganske enkelt.
Daim Brodda var hurtigst fra start, og sidenhen afviklede Daim Brodda de første 500 meter efter 1.09.7.
Efter 800 meter kom Dial Square frem udvendigt. Det lykkedes Eirik Høitomt at dæmpe dæmpet efter en hastig start, og det betød at 1000 meter blev afviklet i tiden 1.12,1.
Björn Goop forsøgte sig på sidste langside, mens Dial Square pressede på fremme foran. Det var dog tydeligt at se at Eirik Høitomt fortsat havde rigeligt at køre med.
Eirik Høitomt bad om fuld fart, da han nåede opløbsstrækningen. Den norske topkusk fik omgående et par længder på de øvrige, og så komme nordmanden tage en af karrierens mange flotte sejre.
Daim Brodda sejrede i tiden 1.11,9/2140 m. Auto.
Daim Brodda er opdrættet af Brodda Stuteri AB
Stall Tonga Racing AB er ejer, mens Thor Borg står for den daglige træning.
Efter løbet:
– Jeg troede aldrig, at jeg ville blive så følelsesladet. Men jeg har aldrig været så nervøs. Jeg har vundet 3.500 løb, men det her er det største. Stian Hallenstvedt og Maria Widnes har gjort et stort stykke arbejde med hesten, for hun har ikke været nem. Hoppen har alt. Styrke, fart og hurtig fra start,« sagde en rørt Thor Borg efter sejren.
Kusk Høitomt måtte også lede efter ord.
– »Det var meget godt. Det er selvfølgelig et stort øjeblik. Selve løbet gik godt. Da jeg kørte fejlfrit gennem det første sving, gik det godt bagefter. Hun var som en bil at køre. I dag har hun været rolig og rar.
»Det er et af de største løb, jeg nogensinde har vundet, og jeg ved, at det er et af de største løb, man kan vinde i Sverige,« sagde en lige så følelsesladet Høitomt.







