Stutteriholeinone med sejr i Frankrig
Peter Rudbeck og familien står overfor en interessant weekend. I dag har familiehesten Dowhatyoudodowell (Maharajah) netop vundet i Frankrig.
I Prix Ce Bello Roman sejrede Dowhatyoudodowell i tiden 1.14,5/2900 m. Den Erik Bondo trænede væddeløber , har virkelig fundet melodien i monté.
I hænderne på Clement Frecelle sad Dowhatyoudodowell trods 20 meters tillæg tidligt som fjerde hest, og mens flere af konkurrenterne søgte ud i banen, så blev Clement Frecelle i inderbanen.
Dowhatyoudodowell søgte ud i banen efter 1000 meter, og havnede kort efter i tredje par udvendigt. Han var kold som en kummefryser Clement Frecelle, og han blev siddende da der blev angrebet med 1300 meter til mål.
Clement Frecelle tog initiativ med ca. 700 meter til mål, hvor han begav sig fremad med Dowhatyoudodowell gennem tredje spor. I denne del af løbet viste flere af konkurrenterne træthedstegn.
Dowhatyoudodowell blev med 300 meter til mål sendt afsted i eget angreb og med en længde til nærmeste konkurrent kunne Dowhatyoudodowell sejre.
Præmie 13.500 euro.
Se løbet her.
Se hele resultatoversigten her.
–

Har haft stor betydning for Travet.dk
Travet.dk har meget at takke Peter Rudbeck for. Han var sammen med Jesper Nielsen de første til at bakke op om ideen til Travet.dk tilblivelse. De to herre var de første til at bakke op økonomisk, foruden deres værdifulde sparring.
Travet.dk var aldrig blevet til noget og eksisterede ikke i dag uden Jesper Nielsen og Peter Rudbecks opbakning. Peter Rudbeck har ligeledes støttet op om vores nye tiltag og flere gange, har han brugt salgsmenuen til at formidle staldens heste videre.
Vi har været så privilegeret at besøge Peter Rudbeck og familien flere gange hjemme i Skive. Her er vi blevet behandlet fantastisk af hele familien, når vi har lagt vejen forbi.
–






