Tingsryd. Get A Wish, Emoji og Point Of Perfect mødes
Tingsryd. Get A Wish, Emoji og Point Of Perfect mødes i Sverige.
Den danske derbyvinder Get A Wish blev i sidste måned trænerskiftet fra Bo Westergaard til Johan Untersteiner. Nu har svenskeren fundet den første opgave, og her er der lagt på til et danskeropgør.
Den første opgave bliver på Tingsryd og nærmere betegnet Milemästeren, hvor der venter vinderen 200.000 SEK.
Get A Wish får modstand i form af Flemming Jensen trænede Emoji, mens Stald H-ejede Point Of Perfect også er meldt til løbet.
Se de meldte til løbet her. Den endelige startliste er endnu ikke klar

Slettet i Copenhagen Cup
Den danske Derbyvinder Get A Wish er trænerskiftet efter en Derbysejr og VM-deltagelse i regi Bo Westergaard.
Get A Wish står opført med 2.056.910 kr. og rekord 1.10,1. I sæsondebuten var Get A Wish anden efter en forrygende afslutning i Skive.
– Vi kan ikke deltage i nogen større løb med Bo som træner. Det er ikke værre end det. Så nu håber vi, der kommer nogle invitationer, sagde Nils Otto Bergslien til Trav365 den 4. maj, da Get A Wish gik til Flemming Jensen.
Der gik derefter 11 dage før turen gik videre til Johan Untersteiner.

Point Of Perfect til start
Per Hansen ejer 50 procent af hesten Hustle Rain, som sidste år vandt SprinterMästaren til 1.2 millioner svenske kroner i præmiesum.
Ballerina Girl, der også ejes af Per Hansen, Stald H vandt sidste måned et løb i Breeders Crown-serien på Färjestad med 110.000 SEK i førstepræmie.
I dag har man et stærkt hestehold, og seneste tilskud er amerikanske Point Of Perfect, som Nicklas Korfitsen havde mange fine ord at sætte på efter sejren i Skive.
Point Of Perfect står noteret for fem sejre og 2.708.447 kr. Den danske hesteejer har haft stor succes de seneste sæsoner, og var i 2022 også på scenen ved Hestesportens Galla, da Isabella C N blev kåret som årets danske 2-åring.
Fotos af
Burt Seeger
Flemming Andersen.







