Axel Jacobsen med ungheste på vej
Der er masser af ungheste på vej hos Axel Jacobsen, der på nuværende tidspunkt har 21 heste i træning på Charlottenlund Travbane.
To seksårige er de ældste heste i stalden hos Axel Jacobsen. Det er America Dream og Gauguin, som fortsat starter på for Lunden-træneren.
Til gengæld er der mange ungheste i stalden. Syv toåringer, seks treåringer og fire fireåringer tæller stalden på nuværende tidspunkt.
Der er ingen af toåringerne, der har startet – og blot en enkelt treåring har startet. Det er Karat Hill, der har tjent 1.250 kr.
Netop Karat Hill er en af de to heste, som Axel Jacobsen starter på Lunden i dag, mens den anden Gauguin. De køres af Christian Nissen og Steffen Christiansen.

Har været med i mange år
Den skakternede kusk, Axel Jacobsen, har gennem mere end 40 sæsoner været en af de fremtrædende trænere i Lunden med flere end 2000 sejre på banen. I 2019 blev Axel Jacobsen hædret med en plads i travsportens Hall Of Fame.
Efter et par år som staldmand tog Axel Jacobsen springet til de professionelles rækker ved indgangen til 1980’erne.
Axel Jacobsen var en af de første herhjemme, som benyttede sig af ridetræning i forbindelsen med træning af staldens heste.
Seks gange har Axel Jacobsen vundet trænerchampionatet i Lunden. Det er ligeledes blevet til to derbysejre bag henholdsvis Game Høgh og Hawkeye.

Frisky Frazer var den internationale stjerne
Mange heste har været igennem Axel Jacobsens hænder i hans mangeårige karriere, som træner. Både danske, mens også amerikanske heste.
En af de mest kendte er Frisky Frazer, som flere gange deltog i Elitloppet i Sverige og som sørgede for at Axel Jacobsen kom godt omkring i udlandet.
Udover Frisky Frazer har en anden amerikaner også været en af de bedre heste hos Axel Jacobsen. Det var Mr Flirt.
Mr Flirt var ejet af Erik Friis, som i tidernes morgen havde god succes med Madison Avenue, som Uno Sweed trænede.

Videoer
Dansk Trav Derby 1985.
Fotos af Burt Seeger






