40-års trænerjubilæum
I dag er det 40 år siden, at Aalborg-træneren Pauli Andersen nedsatte sig som træner, og han kan dermed fejre jubilæum. En dato, som vi har fået bekræftet hos banechef Lars Hellerup i Aalborg efter et større “detektivarbejde”.
Det er en Pauli Andersen, der bestod trænereksamen i 1983, og det skete samtidig med Birger Jørgensen, som også stadigvæk er træner.
Eik Hvetbo blev Aalborg-trænerens første reklamehest, og det var også en hest, der sikrede en hel del sejre til træneren.
En af hest, som også givet Pauli Andersen mange sejre er Golden Radio, der blev landskendt med Morten Resen i spidsen.
Det var dog længe inden trænerlicensen, at 1947-fødte Pauli Andersen fik sin smag for det med travhestene.

Først travhest som 18-årig
Pauli Andersen fik sin første travhest som 18-årig. Det var Jerowinger, og samtidig kom amatørlicensen også i hus for træneren.
Det var hos Enrico Haupt, at Aalborg-træneren fik amatørlicensen, og interessen fra travhestene kom faktisk fra familien.
Pauli Andersens søster kendte Tonny Pedersen, der havde flere heste. Udover travhestene var Pauli Andersen i lære som snedker i slutningen af 60’erne.
I dag har Aalborg-træneren, der har vundet over 200 sejre som amatørkusk, god hjælp i stalden af hans søn Kenneth Andersen.

Svær opgave
Denne nyhed om Pauli Andersen, har været flere dage undervejs. Vi har været i kontakt med familien, banechef Lars Hellerup i Aalborg, og to læsere har gjort os opmærksom på to forskellige datoer.
Vi har fået fået datoerne 13, 14 og 15 marts oplyst i vores forsøg på at lave denne nyhed korrekt. I går kom banechef Lars Hellerup så med et avisudklip og datoen i dag.
Den tager vi for gode vare, men nemt har det ikke været. Et tillykke til Pauli Andersen skal lyde herfra.
Fotos af:
- Ole Hindby
- Hesselborg Foto
[useful_banner_manager banners=33 count=1]






