Amerikaner i dansk debut
Bo Westergaard indkøbte heste for mere end tre millioner danske kroner på amerikanske auktioner i 2023. En af disse gør sin danske debut på mandag.
I november måned landede således den nu 3-årige Whoops Hanover (Greenshoe) i Liège. Den 3-årige hoppe er efter Greenshoe – Winterberry, og blev handlet for 20.000 dollars i USA.
Hendes moder, Winterberry er efter Conway Hall – Berry Nice Muscles – dermed er hun søster til avlshingsten Creatine, kunne Marc Munch Kjærgaard fortælle senest.
“Min bror Simon og jeg har kigget efter hopper til Seven Nation Army og B A Superhero som begge debuterer i avlen. Det skal de sideløbende med deres respektive løbskarrierer.

Nu skulle vi så krydse fingre for at vores budget kunne holde. Vi havde et beskedent budget på 15.000 – 25.000 dollars til dette projekt, og det lykkedes gudskelov.
Whoops Hanover får chancen som løbshest, men hvis det viser sig at hun ikke er god nok så bedækkes hun allerede i 2024, uddybede Marc Munch Kjærgaard.
Det sjove i forbindelse med dette køb er vores tidligere besættelse af Creatine, og på den måde er det sjovt at Whoops Hanover er tæt beslægtet i og med at hendes mor er søster til Creatine, fortalte man i forbindelse med købet.
Starter i Aalborg
Whoops Hanover har løbet 1.14,6, og har gjort tre starter i karrieren.
Hesten er opdrættet af Hanover Shoe Farms Inc, der er velkendt på verdensplan.
Fotos af:
- Burt Seeger
- Privatfoto







