To amerikanere yderligere til Bo W
Travet.dk kunne i morges oplyse om, at de amerikanske travere Serendipy (Chapter Seven) og Sugaree Express er på vej til Danmark. Vi kan i dag oplyse at yderligere to amerikanske travere er på vej.
I går landede således den 2-årige Whoops Hanover (Greenshoe) i Liège. Den 2-årige hoppe er efter Greenshoe – Winterberry, og blev handlet for 20.000 dollars.
“Hun landede i Liège i lørdags, og bliver frigivet i dag. Her går turen, så direkte til Danmark og Stutteri Vang Hovedgård, fortæller Preben Munch Kjærgård til Travet.dk.”
Hendes moder, Winterberry er efter Conway Hall – Berry Nice Muscles – dermed er hun søster til avlshingsten Creatine, kunne Marc Munch Kjærgaard fortælle senest.
“Min bror Simon og jeg har kigget efter hopper til Seven Nation Army og B A Superhero som begge debuterer i avlen til næste år. Det skal de sideløbende med deres respektive løbskarriere.

-“Vi begyndte derfor at kigge på stammer, og hvad der eventuelt kunne passe på en eller begge vores hingste. Vi fremlagde to hopper for Bo, og han var mest til Whoops Hanover af de to.
Nu skulle vi så krydse fingre for at vores budget kunne holde. Vi havde et beskedent budget på 15.000 – 25.000 dollars til dette projekt, og det lykkedes gudskelov.
Whoops Hanover får chancen som løbshest, men hvis det viser sig at hun ikke er god nok så bedækkes hun allerede i 2024, uddybede Marc Munch Kjærgaard.
Det sjove i forbindelse med dette køb er vores tidligere besættelse af Creatine, og på den måde er det sjovt at Whoops Hanover er tæt beslægtet i og med at hendes mor er søster til Creatine.”’
Stald H – Købte Point Of Perfect
En anden hest, der er på vej til Danmark, og Bo Westergaard er Point Of Perfect.
Point Of Perfect er efter Walner og Southwind Fiat. En hest, man måtte betale 330.000 Dollars for.
Point of Perfect er en 3-årig hingst, hvis mor Southwind Fiat er helsøster til avlshingsten Southwind Frank.
De to travere er i disse timer på vej til Danmark efter sin lange rejse fra USA.
Fotos af:
- Burt Seeger.






