Lang udelukkelse til Anette Uglebjerg
Anette Uglebjerg kan se frem til en længere udelukkelse. Det har Administrationsudvalget under DH Sport meldt ud.
Jydsk Væddeløbsbane – 29/12-2023 – 8. løb:
Administrationsudvalget under DH Sport har 2/1-2024 truffet afgørelse i en sag som vedrører amatørkusk Anette Uglebjergs animering, samt efterfølgende udtalelse i sejrsinterviewet til Bet25.
Administrationsudvalget idømmer Anette Uglebjerg en bøde på 2.000 kr. samt udelukkelse i 4 mdr. (12/1-2024 t.o.m. 11/5-2024) for “Ureglementeret Animering” og 1.000 kr. samt 7 dages udelukkelse (12/5-2024 t.o.m. 18/5-2024) for “Overtrædelse af løbbestemmelserne”.
Endvidere idømmes Anette Uglebjerg en betinget udelukkelse på 3 måneder (19/5-2024 t.o.m. 18/8-2024), som vil blive effektueret såfremt Anette Uglebjerg overtræder animeringsreglementet de første 3 mdr. efter endt udelukkelse.

– Han er den mest fantastiske gamle hest, fortalte Lillian Uglebjerg, da vi beder hende sætte et par ord på Mockingbird Face, og dens betydning for stalden.
Det var ikke tanken at han skulle løbe formløb, da vi købte ham, men han var slidt. Han havde dog stor lyst til jobbet, og han har fået lov til at hygge sig i formløb.
Min søster kører ham, da de er som et gift ægtepar. Hun elsker simpelthen den hest, og man får opfattelsen af, at dette er gengældt fra Mockingbird Face.
Han har ikke kun stor betydning for min stald, men han har betydet meget for mange mennesker på og omkring Jydsk Væddeløbsbane de senere år, kunne Aarhus-træneren fortælle i sidste måned til Travet.dk.
Har hjulpet flere unge

– Vi har en ung mand, som gennem længere tid har efterspurgt en tur i Roadcar, og det passede så ind i planerne i går. Mockingbird Face varmede dermed op med en tur i Roadcar, og gjorde således en ung mand glad.
Mockingbird Face har også betydet meget for flere unge ryttere på Jydsk Væddeløbsbane. I år har Liva Degn blandt andet taget licens på ham, så han betyder utrolig meget for mange mennesker.
Han skal blive her på gården efter endt løskarriere, og skal være konsulent her. Han gør så mange mennesker glade, og han skal have lov til at nyde tilværelsen efter karrieren her, uddyber Lillan Uglebjerg overfor Travet.dk. –
Se løbet på dette link – klik her
Se vinderinterviewet på dette link – klik her
Foto
- Ole Hindby







