Har taget 25 sejre i karrieren – Gør sidste start
Den 14-årige Mockingbird Face tog karrierens 25 sejr tilbage i oktober måned, da den vandt det afsluttende løb på Fyens væddeløbsbane. Hesten rundede samtidig 700.000 kr. i karrieren.
Nu nærmer karrieren sin afslutning, og fredag den 29. december gør Offshore Dream-sønnen sin sidste start. Det sker på Jydsk Væddeløbsbane, og det bliver Anette Uglebjerg i sulkyen.
I forbindelse med starten vil Lillian Uglebjerg gøre lidt ekstra ud af tingene.
Han har været en fantastisk løbshest for mig, og 25 sejre i karrieren siger det hele. Jeg mener, at han er den svenske travhest på 14 år med flest sejre, så det siger vel også alt, fortæller Lillian Uglebjerg til Travet.dk.
– Han er den mest fantastiske gamle hest. Det var ikke tanken at han skulle løbe formløb, da vi købte ham, men han var slidt. Han havde dog stor lyst til jobbet, og han har fået lov til at hygge sig i formløb.

– Min søster kører ham, da de er som et gift ægtepar. Hun elsker simpelthen den hest, og man får opfattelsen af, at dette er gengældt fra Mockingbird Face.
Han har ikke kun stor betydning for min stald, men han har betydet meget for mange mennesker på og omkring Jydsk Væddeløbsbane de senere år. Han skal blive her på gården efter endt løskarriere, og skal være konsulent her.
Han gør så mange mennesker glade, og han skal have lov til at nyde tilværelsen efter karrieren her. –
Som nævnt tidligere i dag, er Lilian Uglebjerg repræsenteret på Mantorp denne lørdag.
Foto af:
- Ole Hindby.






