Michael Lønborg – 11 Starter tilbage i år
Det har været en sand jubelsæson for Michael Lønborg, der oplevede karrierens højdepunkt, da han tidligere på sæsonen både vandt Dansk Trav Derby samt Dansk Hoppe Derby.
I 1950 sad farfar Vagn Lønborg bag Lykkeprins, da han vandt Dansk Trav Derby, og i 1996 kørte far Henrik Lønborg hesten Wee Hjordal til sejr. Dermed er det lykkedes familien at sætte sit præg på dansk trav historie.
”Det forekommer uvirkeligt. Jeg har meget svært ved at tage det ind, at det virkelig er sket. Jeg har end ikke turde drømme om det, der er sket.
Det bliver svært at komme op på siden af i resten af karrieren,« sagde Michael Lønborg forbindelse med sejren i Dansk Trav Derby.
En enestående bedrift af den succesfulde Aarhus-træner og kusk, som inden længe afslutter karrierens bedste sæson, men forinden venter der 11 løb på dansk grund.

Enestående bedrift
Derbyvinderen Holger Danske kom relativt sent gang med karrieren – faktisk først i indeværende år, men på trods heraf lykkedes Michael Lønborg med at få hestens talent udfoldet. I årets ti starter opnåede Holger Danske at sejre de otte af gangene, samt i alt at tjene lige under 1,1 mio. kr.
Hoppe Derby vinderen Harper havde døjet med en skade og var længe ukampdygtig, men med opøvelse af al sin kunnen og den nødvendige tålmodighed fik Michael Lønborg hoppen i topform til den store dag, hvor hoppernes derby skulle afgøres.
Harper gav samtidig Bornholmsk travsport en derbyvinder, da denne er opdrættet af Mikkel Stub og Vibe Haastrup. Den bornholmske travsport har markeret sig flot i 2023.
11 starter tilbage

Det står ikke kun på julegrød og dansen rundt om juletræet for Michael Lønborg i juledagene.
Stalden starter således 11 heste over tre danske løbsdage.
Den 24. december gælder det fem køreture i Aalborg.
Den 28. december kører Michael Lønborg to heste i Skive.
Den 29. december gælder det Jydsk Væddeløbsbane, hvor man kører tre heste.
Fotos af:
Burt Seeger.






