Kalles Krisbe Notz – Flot trænerarbejde
Den nu 2-årige Kalles Krisbe Notz (Executive Caviar) er ejet, opdrættet og trænet af Skivetræner Christina Beck. I går tog den 2-årige traver karrierens første sejr, men vejen dertil har været lang.
Kalles Krisbe Notz var livløs, da han blev født. Han overlevede dog mirakuløst i sin lille krop, og kæmpede sidenhen på. Han kom sig sidenhen og voksede op uden varige problemer, kunne Christina Beck fortælle i september måned.
– Jeg er så stolt. For to år siden var han død, da han blev født. Genoplivning og mange grå hår senere er han en væddeløbshest. 1.20.6, er nok OK for en toårig, fortalte man yderligere.”
Historien om Kalles Krisbe Notz nåede også Norge, og blev omtalt der. Det var vores norske samarbejdspartner Trav365.no, der tog historien op omkring Kalles Krisbe Notz.
Christina Beck kan se tilbage på en flot debutsæson som professionel travtræner.

Michael Lønborg.
Indtrykket af hestene r supergodt, og det var indtrykket allerede i første start. Der manglede lidt forståelse for tingene, men det var meget bedre til dette løb.
Det var/er tydeligt at han er blevet ældre og han har haft godt af løbet i kroppen senest. Vi havde samtidig ændret lidt på udstyret, så han fokuserede lidt mere fremad.
Jeg havde sagt på forhånd at jeg ikke ønskede at køre i spids, og han tacklede de forskellige positioner undervejs på en fin måde. Jeg valgte at sætte mig udvendigt, da indersporet var lidt tung.
Han var lidt tøvende da jeg bad om fuld fart, og ventede lidt på de andre. Jeg fik lidt skub i ham igen, og han svarede hele opløbet igennem, kunne Michael Lønborg fortælle efter løbet til Bet25.

Christina Beck
Hun startede tidligere på året op som ny træner i Skive, og Christina Beck har allerede i sin første sæson formået at være præmietager i et klassisk løb.
Christina beck har aktuelt 11 heste på træningslisten, og det er i år blevet til 247.000 kr. i debutsæsonen.
Sådan indleder man en trænerkarriere”
Fotos af
- Flemming Andersen
- Burt Seeger
- C.Svendsen Photo.






