Det her kan travsporten også
Tre generationer er gået sammen om samme hest – Hesten Eldorado Lixarve.
Eldorado Lixarve er for nyligt blevet erhvervet af Lisbeth Nøhr, hendes mor Lone, og datteren Emma. Det er således tre generationer, der er gået sammen omkring den svensk registrerede vallak.
Vi har fulgt op og til Travet.dk kan Lisbeth Nøhr fortælle:
“Det er korrekt, at min mor datter og jeg har købt Eldorado Lixarve sammen. Han skal forhåbentlig være licens hest til min datter om to år, når hun er gammel nok til at tage licens.
De kommende to år, skal Eldorado Lixarve lære Emma alt, så hun er godt rustet til at tage licens. Vi håber han kan lære hende alt omkring travløb, og ikke mindst give hende nogle gode oplevelser.
“Vi har haft Alberte Mols i nogle år, og hun er i dag pensionist. Vi har derfor søgt efter den perfekte begynderhest, og vi kender jo Eldorado Lixarve herfra banen på Falster, fortæller Lisbeth Nøhr.”
Lisbeth Nøhr har selv licens, og det samme har manden Nicolai Olsen. De to inden længe se tilbage på en 2023 sæson med fin succes.
I år har Lisbeth Nøhr vundet to af ni starter, mens Nicolai Olsen står anført med 12 sejre i 87 sejre. De to har sammenlagt indkørt 148.353 kr.
De fine resultater har i år betydet at Nicolai Olsen er blevet amatørchampion på Falster. Det er det første championat i karrieren til Nicolai Olsen, som vandt med klar afstand til nr. to på listen.
Travsporten er for alle og kan rumme alle


