Harpy på interessant opgave
Som tidligere fortalt her på Travet.dk, så havde Robert Berg planer om at starte danske Harpy i den kommende weekend.
Lørdag eftermiddag starter Harpy med Robert Bergh i Gruppe II-løbet Prix Octave Douesnel på Vincennes.
Prix Octave Douesnel er forbeholdt 4-åringer og har en samlet præmiesum på 120.000 Euro.
I 2020 havde den danske opdrætter Bent Lindhart hingsten Harpy med på den danske Derbyauktion. Den næstdyreste hest blev Harpy (Bar Hopping – Rhea e. Love You) opdrættet af Bent Lindhardt, som en repræsentant for den svenske travtræner Robert Bergh fik med sig hjem for et hammerslag på 360.000 kr.
Harpy er efter hoppen Rhea, som selv var en dygtig væddeløber. Den nu afdøde hoppe vandt syv løb i karrieren og satte rekord 12. Rhea indløb 145.823 kroner i karrieren. Såvel mormor som mor til Rhea har vundet Dansk Hoppe Derby, og stammen vrimler med storløbsvindere – og vi finder også legendariske Tarok i stammen, idet han er fader til Rheas mormor, Gloria GT.

Robert Berg
Robert Berg er født i 1968 og tog licens i 1993. Som 25-årig tog han springet som professionel og sidenhen har stalden haft mange fine heste igennem. I flæng kan nævnes:
Rambrico, Let Me Fly, Castor Café og Grazing Lady. Så kom Remington Crown, Simb Zipper, Hilda Zonett, Tsar d’Inverne. Adrian Chip, Nahar, Ed You, Balfour, Mindyourvalue W.F, The Diamond, Power & Hail Mary kom efter det.
Staldens heste har indløbet mere end 100 millioner skr. de seneste sæsoner. I år er det blevet til 8.552.613 skr. og det tal kan man forbedre i dag.
Fire svenske travtrænere har passeret milepælen med 5000 trænersejre eller mere, nemlig Stig H Johansson, Olle Goop, Åke Svanstedt og Robert Bergh.
Foto af:
- Burt Seeger
- Trav365.no – Stein Larsen






