Dansk hest klar til svensk storløb
I går blev den endelige startliste til Åby Stora Pris offentliggjort, og her blev det bekræftet, at der er dansk deltagelse.
Danske Harpy sikrede sig den 12. og sidste plads i feltet og er dermed klar til det prestigefyldte svenske storløb.
Startfeltet består af følgende heste:
Feltet til Åby Stora Pris.
-
Dancer Brodde – Johan Untersteiner
-
Dundee As – Alessandro Gocciadoro
-
Epic Kronos – Daniel Redén
-
Harpy – Robert Bergh
-
Immortal Doc – Fredrik Wallin
-
Kentucky River – Daniel Redén
-
Macahan – Maria Törnqvist
-
Main Stage – Antti Ojanperä
-
Mellby Jinx – Daniel Wäjersten
-
Staro Mack Crowe – Mattias Djuse
-
Vallatonian – Kristian Malmin
-
Önas Prince – Per Nordström
I 2020 havde den danske opdrætter Bent Lindhart hingsten Harpy med på den danske Derbyauktion. Den næstdyreste hest blev Harpy (Bar Hopping – Rhea e. Love You) opdrættet af Bent Lindhardt, som en repræsentant for den svenske travtræner Robert Bergh fik med sig hjem for et hammerslag på 360.000 kr.
Harpy er efter hoppen Rhea, som selv var en dygtig væddeløber. Den nu afdøde hoppe vandt syv løb i karrieren og satte rekord 12. Rhea indløb 145.823 kroner i karrieren. Såvel mormor som mor til Rhea har vundet Dansk Hoppe Derby, og stammen vrimler med storløbsvindere – og vi finder også legendariske Tarok i stammen, idet han er fader til Rheas mormor, Gloria GT.

Robert Berg
Robert Berg er født i 1968 og tog licens i 1993. Som 25-årig tog han springet som professionel og sidenhen har stalden haft mange fine heste igennem. I flæng kan nævnes:
Rambrico, Let Me Fly, Castor Café og Grazing Lady. Så kom Remington Crown, Simb Zipper, Hilda Zonett, Tsar d’Inverne. Adrian Chip, Nahar, Ed You, Balfour, Mindyourvalue W.F, The Diamond, Power & Hail Mary kom efter det.
Staldens heste har indløbet mere end 100 millioner skr. de seneste sæsoner. I år er det blevet til 8.552.613 skr. og det tal kan man forbedre i dag.
Fire svenske travtrænere har passeret milepælen med 5000 trænersejre eller mere, nemlig Stig H Johansson, Olle Goop, Åke Svanstedt og Robert Bergh.

Flotte meritter
Harpy har for længst passeret en million svenske kroner i indtjening. Med 11 sejre i 27 starter har hesten markeret sig som en solid konkurrent på banen.
På dansk grund har Harpy triumferet i Grand Circle 4-års Championat for hingste/vallakker og sikrede sig en flot tredjeplads i Dansk Trav Derby – endda på trods af en galop undervejs.
Træner: Robert Bergh
Kusk: Robert Bergh
Ejer: Stall Sedin HB
Opdrætter: Bent Lindhardt
Læs mere her.

Åby Stora Pris 2025
Åby Stora Pris 2025 samler nogle af verdens bedste travheste til en spændende dyst om førstepræmien på 1,5 millioner svenske kroner.
Løbet køres over distancen 3140 meter med autostart, og ATG står bag V75-spillet, der gør dagen ekstra interessant for traventusiaster.
Løbet afvikles den 16 august på Åby.
Fotos af
Burt Seeger
Ole Hindby
Flemming Andersen.
[useful_banner_manager banners=2 count=1]
[useful_banner_manager banners=4 count=1]

