Pressemøde i dag kl. 12.30
Der er indkaldt til pressemøde i Aalborg, hvor en lang række aktører vil deltage. Det kunne Ekstra Bladet i aftes berette på deres medieplatforme, og i dag kan Travet.dk følge op.
Travet.dk har i dag været i kontakt med Lars Hellerup.
“Der er pressemøde i dag kl. 12.30 og det sendes live på Nordjyske.dk, fortæller banechefen.”
En del af planerne handler om at skulle flytte på mere end bare fodbolden, da det er planen, at håndbolden skal flyttes ind, hvor det nuværende fodboldstadion er. Derfor er det også interessant, at både Aalborg håndbold og ishockey-holdet Aalborg Pirates er repræsenteret ved pressemødet.
Det gælder desuden Erhverv Norddanmark, DBU, Racing Arena Aalborg, SIFA og AaB samt Aalborg Kongres & Kultur Center. Planerne for det nye fodboldstadion er angiveligt, at det skal ligge, hvor Racing Arena Aalborg er nu.

Hvad er det konkrete
Det er TV2 Nord og Nordjyske, der fortalte om planerne om et nyt superstadion i Aalborg, der tænkes placeret på væddeløbsbanens areal.
Skal banen nedlægges, hvad med kontrakten med kommunen der udløber 2042, og bliver det til en ny bane, hvis banen nedlægges til gavn for det nye projekt.
Banechef i Aalborg kunne sidenhen til Travet.dk fortælle:
“Det forslag der nævnes i medierne i dag, har vi ikke haft kendskab til, men vi er, som vi orienterede vores medlemmer om i sidste måneds nyhedsbrev, i en dialog med Aalborg Kommune om en eventuel flytning af banen. Der er ikke så meget konkret i det endnu, og der ikke noget drama i dette.
Det hele udspringer sig af, at vi i Aalborg har fortalt at hvis de kan bruge banen til at udvikle området til gavn for byen inden 2042, så stiller vi os ikke i vejen.
Det gør vi selvfølgelig imod at man laver et nyt moderne anlæg et andet sted. Der er derfor ikke tale om at vi afgiver jorden og ikke får noget igen.
Det er interessant jord i bygudviklingsperspektiv. Jeg vil gerne understrege at der ikke er tale om at banen skal nedlægges.
Hvis banen ikke kommer til at ligge, hvor den gør nu, så ligger den et andet sted.
Det snakker vi om, uddyber Lars Hellerup til Travet.dk.”





