Whistleblowerordning – Hvordan er det nu
Er det god kollegaskab at kommentere på en kollega offentligt, og hvem skal vurdere, hvad der må siges om hinanden i det offentlige rum.
Kan man skrive, hvad man vil og om dem man vil i Dansk Travsport som træner, hobbykusk med mere. Det er ganske relevant da dansk travsport har en whistleblowerordning.
Det seneste eksempel er Skive-træner Bent Svendsen som fik en bøde og en løftet pegefinger grundet en udtalelse i et interview med Bet25. Her blev Code Of Conduct netop bragt i spil, og hvad med folk der har tillidsposter i Dansk Travsport, der lækker oplysninger, fra lukkede møder. Er det omhandlende whistleblowerordningen, og går det ind under sportens interne retningslinjer, samt punktet omhandlende sager der skader hestevæddeløbssportens organisationer.
Travet.dk erfarer at en dansk aktiv i sidste uge er sendt til Danskhv.dk efter ytringer på de sociale medier. Det er dog ikke den rigtige vej at gå, da det ikke er Danskhv eller DTC, der skal have disse henvendelser.
Travet.dk har i dag henvendt sig til Danskhv omkring henvendelsen, men da ordningen er anonym forventede vi ikke noget navn, men spurgte i stedet ind til en bekræftelse.
Ikke den korrekte måde
Den fungerende leder i Danskhv udtaler i et skriftligt svar til Travet.dk, at han ikke har kendskab til nogen sag, mens Travet.dk efterfølgende kunne dokumentere at henvendelsen var sendt til en medarbejder i Danskhv i sidste uge.
Hvordan er den rigtige måde at anmelde sager på, så de havner det rigtige sted?
Se hvad DTC selv skriver om ordningen her.
Nedenstående tekst er lånt fra Trav.dk.
Dansk trav- og galopsport tager stærkt afstand fra krænkende eller uacceptabel adfærd samt ulovligheder, der måtte blive udøvet af ansatte ved væddeløbsbanerne, ansatte i hestevæddeløbssportens organisationer eller aktive i hestevæddeløbssporten på væddeløbsbaner, i stalde og på træningsanlæg.
Dansk trav- og galopsport har derfor taget initiativ til at etablere en whistleblowerordning, der har til formål at øge mulighederne for, at aktive i hestevæddeløbssporten, ansatte ved væddeløbsbanerne og i hestevæddeløbssportens organisationer samt samarbejdspartnere kan ytre sig om kritisable forhold indenfor hestevæddeløbssporten uden at frygte for negative konsekvenser.
Dansk trav- og galopsport har derfor taget initiativ til at etablere en whistleblowerordning, der har til formål
At øge mulighederne for, at aktive i hestevæddeløbssporten, ansatte ved væddeløbsbanerne og i hestevæddeløbssportens organisationer samt samarbejdspartnere kan ytre sig om kritisable forhold indenfor hestevæddeløbssporten uden at frygte for negative konsekvenser
At beskytte personer, som indgiver oplysninger til Whistleblowerordningen, og at opdage fejl og forsømmelser og derved højne hestevæddeløbssportens integritet.
Whistleblowerordningen er et supplement til den direkte og daglige kommunikation om fejl og utilfredsstillende forhold m.v. Ordningen udgør desuden et supplement til muligheden for at rette henvendelse til f.eks. nærmeste leder, personale-/HR-afdeling eller hestevæddeløbssportens organisationer.
Hvem kan benytte ordningen?
Whistleblowerordningen kan benyttes af alle ansatte (eller tidligere ansatte) ved væddeløbsbanerne eller i hestevæddeløbssportens organisationer, alle aktive i hestevæddeløbssporten, herunder trænere, ryttere, kuske, hesteejere, hjælpere, frivillige m.fl. samt samarbejdspartnere.
Hvis personen er under 18 år, kan forældre rette henvendelse på vegne af den unge person.
Andre, f.eks. deltagere i hestevæddeløbssportens arrangementer, vil som udgangspunkt ikke være omfattet.
Hvilke oplysninger er omfattet?
Whistleblowerordningen behandler oplysninger om alvorlige forhold, som har betydning for dansk trav- og galopsports virke og omdømme.
Der foretages i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering af, om der er tale om sådanne alvorlige forhold, herunder strafbare forhold, grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, grove personrelaterede konflikter, seksuel chikane og bevidste handlinger, der skader hestevæddeløbssportens organisationer, væddeløbsbanerne eller samarbejdspartnere.
Det forudsættes, at den person, der indberetter et forhold, har viden eller begrundet mistanke om, at der er begået sådanne alvorlige forhold.
Hvordan indgives oplysninger?
Indtil dansk trav- og galopsports digitale whistleblowerportal er blevet etableret, vil indberetninger i overgangsfasen kunne fremsendes pr. mail til advokat Pernille Sonne, der er Whistleblowerordningens kontaktperson.
Mailen skal sendes til pso@sonnelaw.dk, og i mailens emnefelt skal angives “Indberetning til dansk trav- og galopsports Whistleblowerordning”.
I forbindelse med indberetningen til ordningen anbefales det, at whistlebloweren har læst “Vejledning om anvendelse af dansk trav- og galopsports Whistleblowerordning”. Vejledningen danner den overordnede ramme for Whistleblowerordningen og beskriver bl.a., hvordan indberetninger behandles og hvilke rettigheder man har som whistleblower. 4. maj 2021
Sker indberetningen anonymt?
Indberetninger kan både foretages ved navn og anonymt. En whistleblower, der ønsker at være anonym, skal således være opmærksom på, at der ved henvendelsen ikke oplyses navn, telefonnummer, e-mailadresse eller andet personhenførbart. Desuden vil vedkommende skulle være opmærksom på, at der ikke ved upload af filer, herunder dokumenter, film, fotos mv., utilsigtet afgives oplysninger om vedkommendes identitet.
Hvis whistlebloweren har indsendt oplysninger uden at oplyse dennes identitet eller kontaktoplysninger, vil det alene være muligt for kontaktpersonen at kommunikere med whistlebloweren via den digitale whistleblowerportal. Det er derfor vigtigt, at whistlebloweren følger med i sagen ved løbende at logge sig ind og svare på eventuelle spørgsmål fra kontaktpersonen.
Undersøgelser på baggrund af anonyme henvendelser kan give anledning til vanskeligheder i praksis og kan i værste fald føre til at en indberetning om ulovligheder m.v. må henlægges, uden at det er muligt at undersøge sagen til bunds. Derfor opfordres der ikke til, at oplysninger indgives anonymt.
Hvordan behandles indberetninger?
Alle indberettede sager modtages og behandles af Whistleblowerordningens kontaktperson.
Når en indberetning er modtaget, sender kontaktpersonen en kvittering til whistlebloweren. Kontaktpersonen foretager en indledende vurdering af, om der er grundlag for en egentlig sagsbehandling af forholdet eller om henvendelsen skal henlægges som åbenbart grundløs, f.eks. fordi den angår forhold eller er indgivet af en person, der ikke er omfattet af Whistleblowerordningen.
Hvis indberetningen ligger inden for ordningens anvendelsesområde, og der er grundlag for en realitetsbehandling af indberetningen, iværksætter kontaktpersonen en nærmere undersøgelse af forholdet under inddragelse af oplysninger fra whistlebloweren, personer indenfor dansk trav- og galopsport samt i relevant omfang under inddragelse af eksterne personer eller myndigheder.
Når kontaktpersonen har færdigbehandlet indberetningen, vil sagen blive forelagt for den administrative ledelse i Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Galop og Dansk Hestevæddeløb med anbefaling til den videre opfølgning. Herefter vil der blive truffet en endelig beslutning om håndteringen af indberetningen, skriver man på Trav.dk.
Det er sådan reglerne er, og sådan tingene foregår omkring sportens whistleblower ordning.
