Tilgang til Christina Beck
I januar måned præsenterede Skive Trav Christina Beck som ny træner. I dag har selvsamme Christina Beck modtaget tilgang til stalden.
Det er den norske åring Catfish (Tobin Kronos), der er gået til tilkøring hos Christina Beck. Travet.dk har netop været i kontakt med Julie Malmros, som bekræfter ovenstående.
Catfish er en norsk åring efter Tobin Kronos og Pirana.
Faderen Tobin Kronos er efter Muscle Hill og Zamia FC, som også er moder til bl.a. millionærerne Gift Kronos, Legend Kronos, Mint Kronos og Namale Kronos.
Moderen Pirana havde en flot karriere i det norske, hvor det blev til 246.818 nkr. Pirana er selv efter hoppen Easy Piecy, som bla. har født Running Moose (350.779 skr.).

Fortsat til salg
Det er for mig vigtigt at støtte op om de nye trænere, og derfor er valget faldet på Christina Beck, indleder Julie Malmros til Travet.dk.
Catfish er fortsat til salg, og jeg ser denne tilkøring som en investering fremadrettet, uddyber den danske opdrætter.
“I skal have tak for hjælpen med Jokes On Me, og jeg har i dag hentet Gacon De Meaux hos Torben Hovgaard. En flot hest, der er større end jeg lige havde forestillet mig.
Jeg skal selv stå for træningen, og hvis alt får efter planen, så kommer han om tre ugers tid, afrunder Julie Malmros.”




