Ecce kan hente en million
Ken Ecce tager i dag turen til Romme. Her skal han bla. Køre E3 finalen, der har en million svenske kroner i førstepræmie.
Ken Ecce skal gæstekøre Tomas Malmqvist-trænede Fiftyfour i E3-finalen for hingste og vallakker.
Løbet er programsat til klokken 17.05.
Ken Ecce og hans samarbejde med Tomas Malmqvist resulterede i aftes i sejr på Romme.
I dag gælder det endnu en stor opgave bag Fiftyfour, der sidste år vandt Svensk Opdrætningsløb.

Om
Der er uden tvivl en del danske travinteresserede der husker den veludseende hoppe Backfire. En tiltalende model, som bla. gæstede Charlottenlund Travbane.
I en karriere der bød på 11 seje i 42 starter og en karriereindtjening på 5.4.59.451 SEK leverede Backfire strålende.
Backfire satte rekord 1.10,4/2011 m. Auto. En rekordnotering, der blev sat på dansk grund og nærmere betegnet Charlottenlund Travbane i 2015, hvor det blev til en fjerdeplads i Copenhagen Cup.
Backfire var i hele sin karriere i træning hos Tomas Malmqvist. Fiftyfour er det mest vindende afkom efter Backfire, som er mor til fire afkom, hvor de to har startet.

Fiftyfour gav sidste år Ken Ecce sin største sejr i karrieren. Til ATG kunne Ken Ecce fortælle efter sejren i svensk Opdrætningsløb.
– Det er svært at finde ord for det her. Fiftyfour er bare et fantastisk individ, fik Ecce sagt til reporteren, mens der i vindercirklen kom lidt flere ord på sejren.
Og på spørgsmålet, hvor denne sejr rangerer på Ken Ecces meritlisten som kusk, så kom svaret prompte:
– Det er en suveræn 1’er!
Fiftyfour er efter hingsten Fourth Dimension.
Fotos af Burt Seeger.




