Travet.dk er selvfølgelig med
Travet.dk er med på holdet, der sponserer bogen Med i Opløbet – Bogen om Steen Juul, og det er vi stolte af.
For undertegnede som sidder med Travet.dk på daglig basis, er Steen Juul synonym med dansk travsport. Det var den første træner, som jeg husker mine bedsteforældre og sidenhen mine forældre snakkede om.
Det var Steen Juul og hans mange kvaliteter som menneske og ikke mindst kusk, som blev beundret som årene gik.
Undertegnede var i 13 år divisionstræner på ungdoms niveau i både Jylland og på Sjælland. Her viste jeg ganske få gange videomateriale af Steen Juul, som trods alverdens modgang er blevet ved med at komme igen og igen.
Den mentalitet

Det er dybt imponerende at en mand med den meritliste, og det karriereforløb fortsat kan være sulten på mere.
Lysten til at ville videreudvikle sig trods man har vundet alt, hvad der er at vinde. Det er imponerende, at man hele tiden er modtagelig for nye input.
Steen Juul er på mange måder et perfekt forbillede på en elitesportsmand. Når man er nede så rejser man sig op igen, hvis man laver en forkert disposition i et travløb, så er man fuldkommen åben omkring det, og pakker ikke tingene ind.
Det er selverkendelse, og uden selverkendelse, så bliver man aldrig dygtigere til noget som helst i denne verden. Hvis man ikke kan sige, her skal jeg blive bedre, her er jeg ikke dygtig nok, og her har jeg mulighed for at udvikle mig, så bliver tingene altid op ad bakke.
Bogens forfatter

Undertegnede har haft fornøjelsen af bogens forfatter Anders Stoffer på tomandshånd utallige gange. En mand med en stor viden om dansk travsport, men også i al almindelighed.
Det er et flot og professionelt stykke håndværk Anders Stoffer har leveret. Undertegnede havde dog heller ikke forventet andet, for når Anders siger A, så siger han også B.
Anders Stoffer fik ideen i 2005, og bogen har dermed været længe undervejs.
Travet.dk er glade og stolte over at kunne støtte op om den nye bog om Steen Juul.
Foto Burt Seeger, Tariq og Freddy Foto.







