Udland – Goop melder afbud til i dag
Björn Goop er fortsat syg og vælger at sidde over dagens løb på Bergsåker.
Det er en bihulebetændelse, der har holdt Björn Goop væk fra travbanerne de seneste par dage, og lørdag formiddag tog han beslutningen om også at stå over dagens løb på Bergsåker.
Goop ville have kørt i seks af dagens løb, inklusive begge E3-finaler.
Det er en Björn Goop, der i januar måned brækkede håndledet.
Gav en lille dreng sit livs oplevelse.
Her på Travet.dk har vi flere gange fremhævet Björn Goop for hans høje klasse i en sulky. Det er dog ikke kun i sulkyen, at den svenske topkusk har gjort sig positivt bemærket.
I forbindelse med denne skrivelse gik vi i vores artikelarkiv, og fandt materiale fra 2021 som viser lidt om klassen på Björn Goop og hans kvaliteter som menneske.
Den 9-årige Rasmus fik sit livs oplevelse, da han lørdag fik lov at dele præmier ud sammen med sit store idol Bjørn Goop.
Det er en hjertevarm historie, der foregik på Ørebrotravet.
Blandt publikum jublede den niårige dreng ustyrligt, da hans favoritkusk sejrer og sejrer. Det går ikke ubemærket hen og da Bjørn Goop tager dagens fjerde sejr, spørger travbanechef Robin Thörn, om Rasmus ikke vil være med til at uddele ærespræmierne.
Banechefen havde observeret den store jubel og begejstring når Bjørn Goop var kørt først over målstregen. Noget mor Linda kunne fortælle, at den unge dreng gjorde, uanset om det var via trav på banen eller hjemme.
Rasmus ville for alt i verden ikke gå glip af muligheden for at møde sit store idol. Mødet blev uforglemmeligt for Rasmus, hvilket billederne taler deres tydelige sprog om.
Efter sejrsinterviewet tog Goop den niårige Rasmus ud på banen til sejrsbilledet.
Foto Travet.dk






