Så kom omtalen af storløbssejren
Danske Eric The Eel vandt i weekenden Harper Hanover på Solvalla, og sidenhen har medieomtalen i udlandet været stor.
Vi har anført her på Travet.dk, at omtalen herhjemme har været anderledes anonym.
De danske travmedier har gentagne gange skrevet om sejren, og for Travet.dk har vi både haft indslag med Jeanette Hansen og Rene Egebro.
I dag er man på banen hos Dansk Hestevæddeløb omkring Eric The Eel.
Der er ikke noget nyt på tallerken i skrivelsen, men vi kan konstatere at Dansk travsport nu også sætter pris og anerkender weekendens præstation.

Stor opmærksomhed
Reaktionerne efter har været en kæmpe oplevelse at stå i vindercirklen og høre alle de danske tillykke råb fra lægterne. Det var fantastisk. Og ikke mindst alt det der er kommet bagefter.
En italiensk smed der kommer hen for at fortælle at han har skoet Erics mor. 2 andre der på det nærmeste tager del i sejren fordi de havde overvejet at købe hende da hun var unghest i Italien, og så alle de franske staldfolk som har bemærket “ponyen” når han har løbet mod de store franske heste.
Eric er bare sådan en hest der gør sig bemærket, og også lidt til grin når han står der og puster sig op over for de andre hingste.
Læs eller gense skrivelsen her med Jeanette fra forleden – Klik her.
Medejer – Glemmer aldrig denne dag
Det er virkelig helt ubeskriveligt på alle måder. Da jeg købte part i Eric lige før hans kriterieprøve, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forstillet mig alle de kæmpe oplevelser det ville bringe.
Harpers Hanover var min fars store drøm, da vi startede i travsporten i 1986. Han bragte travsportspassionen ind i vores familie og uden den havde vi ikke stået her i dag.
Dette er en travdag vores familie aldrig glemmer, kunne medejer Rene Egebro fortælle i dette indslag med Travet.dk – Læs mere her – Klik her.



